Lidt sker der da

 Jeg forsøger at komme mig oven på forårets og sommerens megen sygdom i familien, alle de ramte (4 svigerforældre/forældre samt søster) har det nu rimelig godt og jeg prøver at slappe lidt af, herunder få strikket, og finde mig selv igen. Den hektiske periode har gjort mig rastløs, så der er mere igang end nogensinde.

Solar plexus vokser langsomt - sommeren synes langt væk, så der er god tid. Undervejs har jeg også været i tvivl om hvorvidt jeg synes den blev for løs i strikningen, strikkepigerne på "Sofies" synes det ikke, så jeg fortsætter.

Min søsters "Bredbånd" var delvis med på Island, hvor jeg fik strikket det ene ærme. Det varer ikke længe før jeg skal til at strikke kant så der er håb om at det ikke bliver en julegave.

Før jeg tog afsted til Island startede jeg  også på et KAL-sjal af Steve West, det gik i stå inden afgang, men kommer da frem i ny og næ.

Nyt garn frister og kulden vækker behovet for en varm trøje. Så da jeg i august skulle på 2-dages seminar startede jeg på en islandsk jakke/trøje. Det blev en af de pt. mange fuldskal strikkeprøver, selv om jeg syntes jeg tjeckede undervejs var jeg nået et godt stykke inden jeg konstaterede at strikkefastheden ikke passede, og den ville blive alt for smal. Herefter startede jeg på ærmerne, i første omgang med dobbelt masketal, hvilket dog hurtigt var tydeligt.

Og nå ja, så er jeg startet forfra på min kjole (tæller det som nyt projekt?) og har indtil flere cardiganer der lokker. De ægte UFO'er taler vi slet ikke om, dem er der nemlig også, et par stykker er dog planlagt til optrevling.

om igen

Jeg er ikke vild med at strikke det samme to gange, men denne gang gør jeg det. Enden på historien om min grønne kjole, alias nr.8 fra Bente Geil, blev at jeg har fået nyt garn, dog valgte jeg en anden farve for at det ikke skulle blive for meget gentagelse. Farven er ny og er en meget smuk mellemblå farve (C33). På Island talte jeg med Bente og aftalte at komme forbi lageret med kjolen, der nu skal forevises for leverandøren, umiddelbart er der 3 forskellige nuancer i samme indfarvning og det er stadig et mysterium hvordan det kan ske. Der var ikke mere på lageret med samme indfarvning, så kjole + restnøgler blev efterladt og jeg drog hjem med nyt. Jeg er stadig glad for den æblegrønne farve og pønser på at lade den indgå i en uld-udgave af  "rækkevidde", først er der dog en række projekter der skal realiseres.

fakta om Islandsturen

Lene har spurgt lidt ind til turen til Island. Da det måske har interesse for flere kommer svaret her.
jeg deltog i gavstriks årlige "Nordisk strikkesymposium", der afholdes på skift i forskellige lande, i år var det Island og næste år bliver i Danmark. Der var i alt ca. 100 deltagere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Japan, Sydkorea og England der alle deltog i workshops og udflugt. Arrangøren havde sørget for rigelige muligheder for garnkøb undervejs. Rejsen til og fra Reykjavik skulle man selv stå for, jeg havde derfor mulighed for at lægge ekstra dage ind i programmet.
Jeg har ingen tilknytning til Island, men har været facineret af landet siden mit første, lidt tilfældige, besøg for 25 år siden. Jeg fik efterfølgende lokket min mand med på en rundtur i bil for 6 år siden, hvor vi sejlede derop og boede i telt på campingpladser, en oplevelse vi stadig vender tilbage til.
Der er flere der arrangerer strikketure i/på Island, Helene Magnusson fortalte at hun laver ture hvor der bla. vandres  på vulkaner og under forberedelse af turen fandt jeg frem til knittingiceland der også arrangerer kurser/ture, vist i høj grad med kendte designere.

Ny inspiration

Jeg er hjemme igen efter 10 skønne dage på Island, først to dage og en aften i Reykjavik, tilbragt sammen med andre strikkere, derefter seks dagei Borgarnes ca. 1 times kørsel nord for Reykjavik. Jeg sluttede med en aften i Reykjavik for at gøre hjemrejsen mest behagelig.

Jeg havde 4 workshops undervejs, den første var kort og handlede om at strikke med pladegarn så farverne gled over i hinanden, det næste var et kursus i plantefarvning, kurset foregik hos underviseren og her var udsigten bare god

indenfor så sådan ud

dagens arbejde lagt frem til fotografering

Midt på ugen var vi på udflugt og så flotte landskaber, vandfald og en varm kilde. Vi var også på besøg på en gedefarm og "uldcentret" hvor der undervises i uld mv.

Dag 3 hæklede jeg smykker i lopi "einband", de er ikke egnede til lang tids brug for uldsarte, men er flotte og sælges til pæne priser til turister. 

Sidste dag handlede om traditionelle islandske såler, eller rettere om de bånd der kanter dem, båndet væves og sys på i samme arbejdsgang, meget spændende at prøve, her har jeg fået lov at fotografere en af de andres hænder mens der arbejdes. Underviseren hed Hélène Magnusson og var en frisk og inspirende franskmand der havde forelsket sig i Island, flyttet der op og senere fundet sin mand. Under sine studier i Island fattede hun interesse for de gamle såler og de meget flotte mønstre og bånd der er på dem.

Dokumentation for ugens arbejde ses her, halsbånd,ring,  glasmåtte og et halvfærdigt etui til min ipad.

Indkøb blev det (naturligvis) også til, min håndbagage var tung af bøger. Bogen "natural knits" er amerikansk og så bare spændende ud, de andre er islandske, sjalsbogen er med engelsk oversættelse.

Garn må der jo også med hjem, her er det plantefarvet garn, henholdsvis rabarberrod (det store bundt) og 3 forskellige farvet med svampe. Det hvide garn er meget tynd lace fra Hélène Magnusson, der har skrevet bogen Islandic color knitting.

mere færdigt

Tak for alle de søde kommentarer til min kjole, det luner.

Mens jeg pakker til 10 dages rekreation nordpå får I lige et billede af det sidste der er blevet færdigt, meget passende trøjen var med som strikketøj på Færøerne sidste sommer. Designet er "Vianstrik", jeg ved ikke om Bente Geil inddrager den i sine modeller, der er meget montering. Garnet er supersoft strikket på pinde 3,5. Jeg havde overvejet blågrønne keramikknapper, men endte med perlemor istedet.

Trøjen har været i tillæg til hendes verden, nr. 2/2011.

se min kjole......

Jeg er blevet færdig med min spencerkjole af "Karen Noe". Modellen hedder i Danmark Dominique, men har også været i det tyske blad Verena under navnet Louvre. Jeg har strikket den i shetlandsuld, den kan som "ballonkjolen" også strikkes i linea hør. Billedet er ikke det bedste, men fotografen er optaget af at bygge carport.

I opskriften er der to længder på de nederste dominofelter, selv om det blev anbefalet at bruge de lange til ulden valgte jeg efter at have startet på disse at skifte til de korte, og det er jeg glad for, nu er længden lige under knæet og ikke midt på læggen.

Nyt mysterie

Eller måske er det i virkeligheden "mysterier".

Jeg er startet på et nyt "Mysterie KAL", denne gang er det også et sjal, men helt sikkert i en anden stil da Stephen West mere er til grafiske mønstre end hulmønster. Garnet, som er lagergarn, er dels en Twinni Tussah (silke og uld) købt som udsalgsgarn hos Isager for længe siden, dels en lys turkis silke/uldblanding fra Henrichsens spinderi i Skive, formentlig DUO silkemerino. Del 1, der ankom i eftermidag bliver en lang række små kiler. Det passer fint med at jeg starter på arbejde igen mandag, og derved kan bruge det som togstrik.

Det andet mysterie er mere kedeligt, for et par uger siden opdagede de søde piger i strikkecafeen, at der var en tydelig farveforskel i en bred stripe (ca 3 cm) på min kjole. Partinr.på garnet er tjecket, det er desværre ikke her fejlen ligger. Fejlen falder sammen med at der var et brud og en knude i garnnøglet, så nu prøver jeg at tage mig sammen til at trævle 16cm op, fjerne stripen og fortsætte med det næste nøgle. At skulle starte helt forfra med nyt garn er slet ikke til at overskue. Foreløbig er der sat sikkerhedstråd i til optrævling. Konklussionen er dog at den ikke kommer med som færdig til Island.

Der er taget billeder til dokumentation, de er bare ikke ret gode, så enten skal der tages bedre eller også skal kjolen med til der hvor det er købt med henblik på at undgå at andre render ind i det samme.