Solar plexus vokser langsomt - sommeren synes langt væk, så der er god tid. Undervejs har jeg også været i tvivl om hvorvidt jeg synes den blev for løs i strikningen, strikkepigerne på "Sofies" synes det ikke, så jeg fortsætter.
Min søsters "Bredbånd" var delvis med på Island, hvor jeg fik strikket det ene ærme. Det varer ikke længe før jeg skal til at strikke kant så der er håb om at det ikke bliver en julegave.
Før jeg tog afsted til Island startede jeg også på et KAL-sjal af Steve West, det gik i stå inden afgang, men kommer da frem i ny og næ.
Nyt garn frister og kulden vækker behovet for en varm trøje. Så da jeg i august skulle på 2-dages seminar startede jeg på en islandsk jakke/trøje. Det blev en af de pt. mange fuldskal strikkeprøver, selv om jeg syntes jeg tjeckede undervejs var jeg nået et godt stykke inden jeg konstaterede at strikkefastheden ikke passede, og den ville blive alt for smal. Herefter startede jeg på ærmerne, i første omgang med dobbelt masketal, hvilket dog hurtigt var tydeligt.
Og nå ja, så er jeg startet forfra på min kjole (tæller det som nyt projekt?) og har indtil flere cardiganer der lokker. De ægte UFO'er taler vi slet ikke om, dem er der nemlig også, et par stykker er dog planlagt til optrevling.
2 kommentarer:
Du har gang i mange fine projekter og god strik kan man aldrig få for meget af. Din islandske jakke ser rigtig lækker ud.
Det er mærkeligt at strikkefastheden til det ene projekt passer perfekt og til det næste er den helt i skoven. Der er nok ikke andet for, end at lave strikkeprøver, selv om det er træls.
Lækket garn du har fået til din kjole. Det er en fin farve.
Så flittig du er med strikkepinner. Du har mange flotte prosjekter på gang. Ufo'ene kjenner jeg til, har mange liggende her også.
Send en kommentar