Terapistrik er min nye udgave af "nr 8" også, det går jævnt fremad og jeg er begyndt indtagninger i livet, det varer dog noget inden der skal strikkes ærmer her, medmindre jeg laver dem sideløbende med selve kjolen. Jeg strikker på firkantede pinde og det virker som om det er mere jævnt end jeg plejer, måske ren indbildning.
Vintertid giver lyst til varme. I lageret lå Rowan Felted Tweed til en lang vest, jeg var ikke langt før jeg konstaterede at den kom jeg nok ikke til at bruge, mønsteret så ikke ud som forventet. Lidt søgning på Ravelry gav resultat, så nu strikker jeg i stedet "Peasy", en fin lille trøje med 3/4-ærmer og lidt mønster. Den strikkes oppefra og ned. Jeg skal snart til ærmerne, der ifølge opskriften strikkes før resten af kroppen. De næste uger byder på en del møder og et 2-dages kursus, samt en togtur Købehavn-retur, mon ikke det rykker lidt.