søndag den 15. februar 2009

Som kom sneen

Endelig lidt hvidt udenfor, det er ikke meget men sådan ser der ud i vores have. Frosenpinden (mig) har taget billedet indefra - bunken i forgrunden er de næste par års varme i brændeovnen.
I går var der mere sne, vi var nemlig flyttemedhjælpere for noget familie der flytter fra Ribe til Middelfart, det vil sige det var mest gemalen der sled i det, jeg fik tid til at strikke mens vi afventede det første læs og lidt i bilen derned. Ved andet læs tog jeg med istedet for at sidde 3 timer i et næsten tomt hus alene - sikke en smuk tur.
Det går fremad med "årringe", som sædvanlig er det nyeste det sjoveste arbejde.

Heldigvis, eller desværre, kommer det ikke med i rygsækken til og fra arbejde, jeg tør simpelthen ikke udsætte de tynde "knitpicks harmoni" pinde for risikoen. Der hæftes stadig ender, bullen og et halvt ærme er færdige - i oprimistiske stunder satser jeg på at kunne strikke halskant til strikkecafe 24. februar. Det kan være det skal med i toget i næste uge, når jeg 3 af dagene skal til Viborg, hvilket giver godt 1 time hver vej. Omvendt bør jeg nok arbejde i toget mindst den ene af dagene, hvor der skal forberedes lønforhandlinger (ikke for mig selv). Og om en uge er der ferie i næsten en uge - jeg glæder mig.

2 kommentarer:

Tine sagde ...

Årringe, den er også på min to-do liste :-)
Den liste er efterhånden ved at være ret lang :-))

Helle : sagde ...

Ja det er så flot der ude idag med al den sne, jeg tror at det er det meste vi endnu har fået i år.