onsdag den 4. februar 2009

god aften med nye tricks

Jeg trodsede den begyndende forkølelse i aftes og tog til strikkecafe/workshop i Fandango. Aftenens emne var strik med to farver, hvilket jeg ikke er helt novice i, alligevel lærte jeg noget nyt, nemlig hvordan man kan låse de lange tråde på bagsiden for hver 3. maske. Relativt let fra retsiden, men vrangsiden kræver øvelse, måske også fordi jeg ikke er vant til at strikke med begge tråde på fingeren samtidig og det giver nogle udfordringer pga. et mindre handicap. Normalt skifter jeg mellem farverne så der kun er 1 på fingeren, dog således at jeg husker hvilken der er "øverst". Egentlig står der gymnastik på programmet i aften, men der er lagt op til "pjæk" og pleje af snotnæsen så jeg forhåbentlig kan komme på arbejde igen i morgen - der er deadline for flere opgaver i næste uge, noget af det heldigvis rutine (læs kræver ikke større kreativitet).

3 kommentarer:

Tine sagde ...

Jeg kunne desværre ikke komme.
Men har sat et stort kryds i kalenderen til næste gang.
Man har altid sådan en hyggelig aften i Fandango. Med undervisning og hyggeligt selskab (for ikke at nævne alt det man bliver fristet af :-))

God bedring!

Strikkeheksen sagde ...

Det er altid skønt at lære noget nyt - jeg bliver helt misundelig.

Iøvrigt fine projekter, du har gang i - den "islænder" er jeg spændt på at se færdig :-)

Bettina sagde ...

Velkommen til Webstrik - skulle lige kigge ind på din blog. Fine ting du får lavet! Jeg venter spændt på at se din islandske sag færdig, da jeg selv af og til er med familien i Island på privatbesøg - jeg har dog aldrig købt garn deroppe endnu, kun en færdigstrikket sweater som souvenir for en håndfuld år siden.