søndag den 1. februar 2009

godt med lidt diciplin

Det holder hårdt, men der skal gøres noget færdigt inden jeg starter på mere. En af de ting der er først for er samtidig løsningen på problemet med løse pinde i toget, for nogle måneder sider lærte jeg at bruge "magic-loop" og prøvestykket var begyndelsen på et par strømper. Den første er nu så langt og skal med i toget de næste uger. Jeg brugte sådan set også metoden til skaft og hånd på fingerhandskerne, det gjorde det lettere at lave snoninger, men det var for klodset til fingrene.

Det andet projekt er til sofaen, og kræver ikke den store tankevirksomhed. Der mangler 6 pinde på det sidste ærme, så skal der for alvor hæftes ender på "den islandske trøje". Den hedder sådan fordi garn og opskrift blev købt på en ferietur til Island i 2006. Jeg valgte den islandske udgave af opskriften frem for engelsk, og sandelig om ikke det er lykkedes at oversætte det vigtigste ved hjælp af diverse ordlister, måltegningen og min strikkeviden.Der er rigtig mange ender at hæfte, men der ser ud til at blive det værd.

3 kommentarer:

Helle : sagde ...

Sikke da en flot trøje du har gang :-) Glæder mig til at se den færdig engang.

Gitte sagde ...

Jeg er meget imponeret over den flotte, flotte, trøje du har gange i. Og den super flotte bagside, hvordan gør mand det.........

Anonym sagde ...

Helle, det er forbavsende let at lave magic loop er min oplevelse - jeg er i gang med mit første par i magic loop. Strikker begge sokker på en gang :)
Skøn islandsk sweater!! :D