søndag den 14. oktober 2012

Færdigt Bredbånd

Jeg er blevet færdig med "Bredbånd" og har afleveret til modtageren, undtagelsesvis i uvasket tilstand - efter aftale. Den blev strikket færdig i toget til København og de sidste knappet syet i efter overnatning, billedet er derfor også taget med mobil.


Anledningen til turen kunne jeg godt have undværet, vi skulle aftale min mors begravelse, efter at hun døde pludselig og for os uventet i torsdags. Det bliver meget underligt ikke længere at have tilknytning til min barndomsby, bortset fra en gravsten.
Lidt godt var der dog ved turen, dels at besøge søster, dels at deltage i kulturnatten med mine to, snart ikke så små, nevøer og deres forældre.

De næste par uger bliver der nok ikke strikket så meget, mange praktiske ting trænger sig på.

- Posted using BlogPress from my iPad

7 kommentarer:

Fríða sagde ...

kære Helle, hjertevarme hilsner herfra. pas på dig selv i den svære tid der fölger.
kh.fra Island
Frida

Berit sagde ...

Det gør mig ondt at høre. Håber, I får sagt et smukt farvel til din mor.

Din Bredbånd er superflot!

Strikkefuglen sagde ...

Det gør mig ondt, at høre. Pas godt på dig selv i den svære tid der følger.
Bredbånd er super flot.

Jane sagde ...

Kære Helle, det gør mig ondt at høre at du ikke længere har din mor. Det må være forfærdeligt svært at miste sin mor.

Knus

Uldbegavet sagde ...

Åh nej hvor trist. Det er altid svært at miste en forælder og som du siger svært at miste tilknytningen til et sted, hvor man har hørt til i mange år. Jeg sender dig et cyberknus og varme tanker i den svære tid.

Camilla sagde ...

Sikke en skøn trøje!! Ked af at høre om din mor, sender varme tanker!

Karen sagde ...

Hej Helle det var trist at høre. Og som i har haft mange bekymringer med forældrene det sidste halve år.
Bredbåndet er sørme blevet fint! Varme hilsner fra Karen.