tirsdag den 10. november 2009

Ryggen tager form

Ryggen på Hanne Falkenbergs "Blues" tager langsomt form. Det er blevet til nogle lange omgange og lysten er mere til at strikke på "Frøken B".

Jeg kan ikke lige gennemskue opskiften længere fremme, men det plejer at hjælpe når jeg når længere, visualisering er ikke lige min stærke side. Lørdag var jeg på bymuseet og høre og se Bente Geil, der havde et hav af modeller med. Jeg havde besluttet mig til at købe et kit (hmm) og valget faldt efter flere afprøvninger på "vest på" , en model jeg tidligere har betragtet som lidt kedelig, ind til jeg så ryggen og prøvede den på. Nu ligger der så garn i turkis i projektkøen, der bliver længere og længere. Måske er det mere strikketid jeg skal ønske mig i julegave. Søndag aften var jeg med til det lokale spillemandslaugs danseaften (gemalen spiller). Her blev det ikke til strik, istedet var jeg ude på dansegulvet (folkedans) det meste af aftenen, og jeg har ikke glemt trin mv. selv om det er længe siden jeg har danset regelmæssigt.

7 kommentarer:

Lotte K strik sagde ...

Den ser spændende ud. Folkedans er dejligt, min mand har ledet i mange mange år, men er holdt op nu, jeg har kun danset fra 1996, men kan desværre ikke mere.Vi mødte hinanden igennem folkedansen.

Strikkeheksen sagde ...

Der er bare aldrig strikketid nok :-) Din Blues ser rigtigt lovende ud, opskriften skal nok bare tages trin-for-trin, så går det nok :-)

Tina sagde ...

For pokker da også Helle, - den er vel nok smart. Glæder mig til at se den på næste strikkecafé du deltager i.

Tine sagde ...

Hvor ser den blues smuk ud.
Jeg er vild med farverne.
Glæder mig til du knækker koden og får den færdig :-)

Helle : sagde ...

Den ser rigtig skøn ud i farverne din Blues, man skal bare følge hendes opskrifter så går det af sig selv.

Helle sagde ...

Lotte K: det var også til folkedans jeg mødte min mand, desværre danser han ikke.

"Strikkeheksen" og Helle. Jeg har før strikket Hanne Falkenberg og andre kryptiske opskrifter regner da bestemt med at finde løsningen når jeg kommer længere.

Tina: Det varer noget inden den bliver vist offentligt, nok først som færdig da jeg ikke har lyst til blå fingre til en strikkecafe.

Tine: den skal nok blive fremvist.

Tina sagde ...

Aj øv med blå fingre af garnet :0(
Jeg har købt lys blå og brun Miss B, men ikke kommet i gang endnu - til gengæld er den mørke bordeux færdig og blevet rigtig go'...