søndag den 16. august 2009

København tur-retur

Sidste weekend fik vi en ide, vi ville til kunsthåndværkermarked i København. Det har været afholdt i mange år og bliver større og flottere for hvert år. Denne gang blev det til en endagstur med DSB, hvilket vi har gjort før. Så lørdag morgen stod vi tidligt op og hoppede i et tog mod hovedstaden. Det blev dyrt i både garn og tøj. De første timer var det øs-regnvejr, men hvad gør det når butikkerne er åbne. I sommerfuglen blev der handlet strømpegarn i flere prisklasser. Øverst fra venstre "Handmaiden Casbah", "Regia Silk" beregnet til en julegave og "Regia 4-trådet i turkis, en farve man sjældent ser i de hjemlige butikker. Nederst 2 nøgler "Lorna Laces shepherd sock".
Efter en times orgelkoncert i Domkirken var det blevet tørvejr. Gemalen ville i en cykelbutik efter et styr til en cykel han er ved at bygge, og så var vi tæt på "Bette design". Der var udsalg på dansk mohairgarn fra naturfiber, firmaet er ifølge hjemmesiden lukket, men jeg fik at vide at der måske er nogen der vil overtage salget, forhandlerne bliver ikke orienteret, hvilket jeg synes er for dårligt. Det blev til 400g 2-trådet mohair til lageret, mere lilla i farven end på fotoet. Efter et besøg på markedet (jeg havde desværre ikke kamera med pga. vejret) og en frokost regnede vi med at butikkerne var lukket. Det var de ikke alle, herunder en af mine yndlingsbutikker "Staff", hvor det blev til en nederdel og to t-shirts.
Der blev naturligvis strikket i toget, så nu er den første strømpe færdig. Vi var godt trætte da vi kom hjem, efter en dejlig tur, hvor tiden gik alt for hurtigt.

6 kommentarer:

snakkemunn sagde ...

Klart dagen går fort når man finner så mye fint. Du vil sikkert strikke noe fint også. :-)

Pia sagde ...

Sikke noget lækkert garn du kom hjem med. Dårligt er det da når forhandlerne ikke for noget af vide og for den sags skyld også kunderne.

Irene sagde ...

Lækkert sokkegarn du har fået købt - er naturligvis vild med den turkise:-)

Strikkeheksen sagde ...

Lyder som en skøn dag - jeg skal da også love for, at du har fået lækre ting med dig hjem :-)

Tine sagde ...

Sikke noget dejligt garn du fik købt.
Godt at du fik revanche fra din Sveriges tur :-)

Helle : sagde ...

Sikke noget skønt garn du har fået købt dig !