fredag den 15. maj 2009

Lidt har også ret

I mangel på færdige resultater må jeg hellere vise, at der strikkes - selv om det ikke føles som meget. 1½ sok er færdig, hjulpet på vej af et familiebesøg (nogle få pinde), et kort møde og lidt pendling, samt en hyggelig strikkecafe hos "Sofies Forældre".Garnet er "Admiral", købt hos "netgarn" og en blanding af bambus, silke og uld. Det bliver altså et par sommersokker, hvilket jeg glæder mig til. Jeg vejede 1. sok og forventer kun få rester, vægten var ca. 45g. Det bliver spændende om den første skal kortes lidt af i skaftet.

Jeg har for første gang valgt en opskrift, hvor der startes i tåen, hvilket har givet anledning til megen hovedrysten hos svigermor, der har været fast leverandør af sokker i mange år. Efter en sygdomsperiode i starten af året er hun startet igen, så det varer noget før jeg behøver strikke gemalens store, og efter min mening kedelige, tykke sokker.

Sommertoppen, Bias shell, skal snart deles så det bliver muligt at fotografere. lige nu ligner den mest en hue, fordi der er startet midt på for-/bagstykket.

3 kommentarer:

Helle : sagde ...

Husk lidt har også ret, dejlig farve !

Tine sagde ...

Tak for sidst. Det var rigtig hyggeligt.

Dine sokker bliver bare så fine.
Og der er jo bare lækkert garn.
Jeg tror også jeg skal prøve den model engang.

snakkemunn sagde ...

Sokkene har fint mønster og nydelig farge. Jeg har aldri strikket sokker fra tåen og opp.
:-)