lørdag den 2. juli 2011

Færdige projekter

Endelig blev der noget vise frem, hele 3 ting.
 Først et par fingervanter der har fristet skæbnen som UFO i 1½ år inden de nu er ophøjede til FO. Jeg har været meget i tvivl om hvordan den venstre skulle laves og er godt tilfreds med resultatet, der blev til mens jeg underholdt svigermor i torsdags mens svigerfar og genalen var optaget andetsteds. Designet et navias og garnet Navia Duo strikket på pinde 3.  I går var vi så med toget til København hvor der blev hæklet kanter og i dag blev der fundet knapper i gemmerne. Så nu er de klar til Færøerne. Vi havde en pudsig oplevelse i Kbh. på vej rundt med kanalrundfarten fik jeg øje på 3 kolleger, der til daglig huserer i det vestlige Jylland. desværre kunne jeg ikke vinke dem op. Ventende på bussen hjemme var det første manden så på lysavisen en nyhed jeg godt vidste var på vej og som nomalt ville have betydet pressekontakt og travlhed for mig, det er herligt at have ferie.
 Næste lille projekt er lidt hårpynt. beregnet til en aftenerne på Færøerne. Det er nu lidt svært at få en kam til at sidde fast i mit korte hår, men jeg får ondt i hovedet af en hårbøjle en hel aften når jeg også har briller på.
Til sidst et lille sjal. Ishbel, strikket i "Handmaiden camelspin" herfra på pinde 4. En anden gang vil jeg gentage vinbladsmønsteret 2 gange mere (a+b 1 gang hver), der var 25g garn tilbage og størrelsen er til den lille side. Garnet er en gave fra "strikkemostrene"

søndag den 19. juni 2011

En lille sluttet flok


Det var hvad vi var til WWKIP-day (world-wide knit in public) på Aros i Aarhus. Jeg ved ikke om der sad nogen på Tangkrogen, hvor det oprindelig skulle have været, men så er de blevet våde og kolde, medmindre der har fået ly under nogle af containerne ved Sculpture by the see. Vi hyggede os ihvertfald og nød at sidde indendøre. Da billedet blev taget var en gået og senere kom to mere til.
Våde  blev også manden og hans spillemandskolleger da de skulle optræde på strøget, de nåede 2 numre inden det blev for meget for instrumenterne, lidt bedre end sidst hvor de kun nåede 1½. Deres optræden var ellers en del af den kommunale sommerunderholdning.

onsdag den 15. juni 2011

som tiden dog går

Det må være tid for en opdatering, tiden flyver som sædvanlig. Min fødselsdag blev brugt til en tur på Tangkrogen og se kunst. Og i modsætning til en anden blogger fik jeg et billede af de filtede konkylier, inde i den røde ligger flere mindre af slagsen.
 Der var mange fine ting, herunder dette "orgel", det mindede mig om et vandfald vi så da vi var på Island for 5 år siden. 
I går aftes var vi så ude og se en anden slags "kunst", nemlig ingeniørkunst. Manden min ville sige farvel og tage de sidste billeder af den kran han har tilbragt mange timer på og omkring når den trængte til kærlig pleje og udbedring af skader. For mig var det også underligt at se den ligge knust mod jorden, dels har jeg stået under den og oplevet hvor stor den var, dels har den altid været en del af byen for mig.

fredag den 3. juni 2011

Miniferie

Der er dømt miniferie i disse dage. Det startede med en rigtig hyggelig eftermiddag i selskab med nogle af de der plejer at komme på "Sofies forældre" om torsdagen. Der blev strikket og snakket og så fik jeg ovenikøbet fine gaver i form af små blomster, maskemarkører, håndcreme og et strikkeblad. Jeg fik desværre ikke taget billeder.

I dag startede jeg med et ærinde i Rønde. På vej tilbage passede det med en tur forbi "FILT" i Hornslet, hvor jeg ikke har været før. Formålet var at skaffe Karen Noes linea-hør i en farve der passede til det bomuldsgarn jeg havde så jeg kan lave "Yotankas tunika". Det lykkedes umiddelbart.

Jeg var ikke færdig med at købe garn for siden sidste strikkecafe hos Fandango har jeg set det mest pragtfulde blå garn for mit indre blik. Et af ynglingsgarnerne i en ynglingsfarve, det måtte med hjem som en fødselsdagsgave fra mig til mig, jeg fylder nemlig rundt i morgen lørdag (bemærk lige vejrudsigten). Garnet er "Handmaiden Camelspin"

søndag den 29. maj 2011

Et livstykke

Livstykket blev færdig i går og fotografen var klar. Jeg ved ikke hvorfor jeg smiler så anstrengt på billedet, formentlig er det fordi det var temmelig koldt. Det må være muligt at koordinere så vejret og det der skal tages billeder af passer sammen.

Fakta: Geilsk "livstykketrøje med ærmer" strikket i str. xl på pinde 3. Garnet er Geilsk tretrådet bomuld/uld i koksgrå. Utrolig lækkert at strikke med, nu håber jeg det klarer vaskemaskinen.
Jeg startede på pinde 3,5 men syntes ikke strikkefastheden passede. Der blev et helt nøgle tilovers, men det kan jo være fordi jeg valgte mindre pinde. 

lørdag den 21. maj 2011

tiden iler

Uha det er længe siden jeg sidst har skrevet. Det skyldes delvis at jeg ikke synes der har været så meget nyt og delvis at tiden bare er løbet for mig. Der er trods alle intensioner om det modsatte kommet nyt på pindene.
Sidst jeg deltog i strikkecafe hos Fandango var emnet sokker nedefra og op. Dem har jeg lavet mange af så istedet for en lille prøvesok valgte jeg at finde garn på lageret og starte et nyt par af slagsen. Det er "catnipsocks" , gratismønster fra "wendyknits" . Garnet er shi-bui socks købt hos Fandango. jeg strikker med magic-loop. Sokker har en passende størrelse til små tasker så de var med i toget da jeg var til konference i Odense torsdag, der blev dog kun strikket på vej hjem.

 Næste projekt er en poncho fra Kastaniestrik købt som kit i Middelfart. Den hedder "Ragnhild" og strikkes i dobbelt "supersoft". Jeg håber på at få den færdig her i foråret så den kan bruges på kølige sommerdage. Det er snoningspinden der pynter midt i mønstret.

Til sidst er det Else Schjellerups "Nille", en helt enkelt oppefra og ned bluse med striber. Jeg strikker i Dunlin på pinde 2,5 og har lige fået sat fra til ærmer. Den kan strikkes både med og uden ærmer, jeg forventer at lave en udgave med korte ærmer.

Forhåbentlig er der snart færdig strik at vise frem, livstykketrøjen mangler kun 61 korte rækker.

torsdag den 5. maj 2011

en tilfældig fridag?

Jeg har været til møde i formiddag og skulle egentlig arbejde hjemme nu, men jeg kan ikke komme på arbejdsnetværket, bortset fra postsystemet og opkald til den såkaldte "servicedesk" afslører at jeg er "nr. 13 i køen". Måske er det et signal om at jeg istedet bør udnytte flekstiden og sætte mig med en kop te og "livstykket".
Telefonventetider har jeg nemlig fået nok af på det sidste. Torsdag til strikkecafe ringede manden og fortalte at vores telefon og netforbindelse var gravet over hos naboen, vi har heldigvis mulighed for omstilling til mobil, men mobilbredbåndet er med betaling pr. døgn så det ville vi ikke bruge for meget. Tirsdag formiddag ringede jeg fra arbejde til TDC for at høre hvornår de ventede det i orden, det viste sig at telefonen var blevet lavet efter jeg tog hjemmefra, men internettet virkede tilsyneladende ikke og der blev oprettet fejlmelding. Det gjorde det da vi kom hjem, så endnu en gang ventetid for at anullere. Heldigvis er servicen i top når man så kommer igennem, det viste sig at der nok var en periodisk fejl, der blev rettet uden teknikerbesøg.