søndag den 15. februar 2015

Grønland - Kangerlussuaq

Dette er det første af flere planlagte indlæg om Grønlandsturen, som jeg kom hjem fra Fredag nat.

Vi rejste fra København tidligt fredag og ankom til Kangerlussuaq midt på formiddagen pga. tidsforskellen på fire timer.

Udsigten fra vandrehjemmet "Old Camp" hvor nogle af os boede. Bygningerne stammede oprindelig fra Thulebasen og var fløjet til Kangerlussuaq, så der var lejrstemning.









Allerede første dag var der udflugt i form af en byrundtur, byen er defineret som en bygd med ca. 500 indbyggere men da lufthavnen fylder en del og havnen ligger et stykke ude af fjorden er afstandene ikke helt korte. Byen var tidligere en amerikansk base men er nu overdraget til Grønlænderne. Der var mange danskere i byen.

Alle udflugter foregik i en firehjultrukket bus som ses her.
 Havnen er frosset til fra september til en gang i juni og i den tid kan ikke modtages varer til byen. Når der kommer containerskibe kan de ikke lægge til, containerne sejles derfor ind med disse gamle militære transportpramme.
 Her er det svært at se hvad der er vand og land. Vi måtte dog ikke gå ud på isen pga. isskruninger.
 Lørdag gik udflugten til Indlandsisen, jeg har desværre ikke billeder fra den da jeg ikke ville klatre over det korte stykke snefyldt fjeld med rygsæk eller kamera.
 Om aftenen blev vi kørt ud til stedets restaurant og fik rigtig lækker mad og kunne købe grønlandsk øl, her lidt fra den grønlandske buffet søndag aften - vi kunne trille derfra.

4 kommentarer:

Merete sagde ...

Hvor ser det meget spændende ud. Glæder mig til at læse mere fra din tur til Grønland

Tine sagde ...

Smukke billeder :-)

Glæder mig til flere indslag!

Merete sagde ...

Dejligt at læse om jeres spændende tur.

dqpage sagde ...

Spændende med sådan en Grønlandstur. Jeg er glad for at være med på sidelinien.