Planen er at "java"-cardiganen skal være færdig til brug omkring 1.marts, jeg er med opøvelsen af lidt diciplin blevet færdig med ærmerne og et pænt stykke af kroppen.
Mønstret er lettere end jeg var advaret om i butikken og fungerer fint i tog mv., bortset fra at garnet har det med at hoppe op af posen når jeg hiver lidt i det. Jeg glæder mig til den er færdig. For nu ikke at gøre det for let for mig selv kom jeg til at starte på en poncho-agtig bluse fra Rowan "Nordic Tweed" - og den trækker også i mig.
Garnet er superblødt og lækkert, nemlig "Rowan, Colourspun", mohair, uld og lidt polyamid, modellen hedder "Heidi". Her skal der tilgengæld tænkes lidt for at få mønstret til at passe, og diagrammet mangler i hæftet, heldigvis fandt jeg det på Rowans hjemmeside.
I mellemtiden hviler de andre projekter jeg også gerne vil have færdige. Der har "på papiret" været rigelig strikketid, jeg udnytter den bare dårligt. Første uge i januar var vi i København, hvor vi havde lejet en ferielejlighed. Tiden blev dels brugt til en meget grundig rengøring og aflevering af min mors lejlighed, dels til at være turister. Strikket blev der stort set ikke. Sidste mandag var jeg igen i København, denne gang i forbindelse med mit arbejde, og strikkede kun den ene vej i toget. Jeg må bare konstatere, at der åbenbart er brug for pauser hvor jeg ikke skal koncentrere mig det mindste og tankerne kan flyve helt frit. Og så skal strikketøjet jo være en glæde ikke en pligt.
2 kommentarer:
Lige præcis.
Det skal være en glæde og ikke en pligt.
Og lige nu lyder det til, der er andre ting, der optager 'harddisken' - strikkelysten skal nok komme tilbage :o)
Du har helt ret, det skal være en glæde. Jeg kan også nogle gange føle, at nu SKAL jeg hjem og strikke så jeg har noget at lægge op på bloggen, men jeg tager mig selv i det, for jeg strikker ikke for bloggens skyld, det er jo omvendt.
Du har haft mange andre ting at se til og hvem har ikke ind imellem brug for bare at sidde med hænderne i skødet og lade tankerne flyve.
Send en kommentar