søndag den 16. oktober 2011

Der er altid en god undskyldning for at starte på noget nyt

Den sidste tid har jeg gået som katten om den varme grød - fundet garn og opskrifter frem fra gemmerne og lagt det tilbage igen for at gribe en UFO istedet. "Skovtur"-kjolen mangler 10cm og rib, "Nille"-blusen 2cm og korte ærmer, det burde være overskueligt. Begge dele kom da også med på weekendtur med vennerne i sidste uge, der blev bare ikke strikket så meget. Sokkerne er med i toget og tager langsomt form. 
Men nu er det jo blevet koldt så der er undskyldningen, jeg er startet på en halsvarmer i det fineste blå garn med sølvstænk (ses desværre ikke så godt på billedet). Mønstret er "Victorian neck cozy" et gratismønster fra Wendy Knits. Det er et rigtig dejligt strikketøj at hve i hænderne, på billedet ses hvad jeg nåede i går.
Der bliver også brug for en hue, så jeg har også tilladt mig at klargøre mønsterfarverne til en "pagodehat", venter dog lidt med at starte - tror jeg nok. Ellers er der jo meget mere på nærlageret der frister :-)

4 kommentarer:

Lydert sagde ...

Ja, undskyldninger er der heldigvis nok af, og mon ikke UFO'erne også bliver færdige en dag?

Strikkeglæde sagde ...

Hvor er den flot - ja, hvis du er i tvivl (du laver jo meget flot) så er det den victorian neck cozy fra WEndy, den SKAL på min to-do liste :-)

Berit sagde ...

Den bliver flot. Vil gerne se den IRL en dag.

Dine UFO'er er jo næsten færdige, så klø på, så du med god samvittighed kan starte nyt op igen, igen.

Hilde sagde ...

Den blir nok flott. Gleder meg til å se den ferdigstrikket.