lørdag den 5. februar 2011

nyt garn

Da jeg var på afdelingsseminar i november fortalte en håndboldcoach, at man helst ikke skal sige til spillerne hvad de ikke må, for så fokuserer de på det og kommer netop til at gøre det forkerte. Måske er det det der er sket for mig. Jeg forsøger at overbevise mig selv om, at jeg har så rigeligt med garn at der er til flere år. alligevel er jeg faldet i og har anskaffet hele 5 fed af Slavis skønne "madeleine tosh" strømpegarn, og det endda af 2 omgange da jeg fortrød at jeg ikke købte det gule første gang, men istedet valgte et fed af det lidt billigere "malabrigo sock". Og selvfølgelig skulle der købes nok til at få fri forsendelse. I går var jeg så forbi en lokal stofforretning der har udvidet og nu også fører garn fra Rowan og Sandnes. Der blev selvfølgelig bladret i diverse hæfter, hvilket førte til mere garn og opskriften på bla. denne bluse. Det lover ikke godt, butikken ligger nemlig meget tæt på et af mine meget benyttede busstoppesteder - godt det snart er cykeltid igen.
I dag lykkedes det mig dog at tilbringe en hel dag i en garnbutik uden køb, men ønsker kom der med hjem.

3 kommentarer:

Tine sagde ...

Sikke nogle dejlige farver.
Håber du fandt ud af hvilke pinde du skulle bruge!

Hvor er det en fin top du skal igang med. Den har jeg ikke set før.

Helle : sagde ...

Nej den har jeg heller ikke set før, hvem har lavet den opskrift og hvad nummer har den. Det ser ud til at være noget som er godt hvis man har lidt på maven.

Helle sagde ...

Det er en helt ny opskrift fra sandnes hæfte 1103, mix dame, model nr. 16. Jeg har købt hos citystoffer i Århus