Julen er overstået for mit vedkommende og jeg nyder en dag i eget selskab efter en anderledes jul. Efter et hektisk efterår har jeg i den grad trængt til lidt "egenomsorg" som det vist hedder med et moderne udtryk. Selve julen har ikke krævet det store, lidt gaver til afsendelse til København og førjulehygge i godt selskab. Lillejuleaften har de sidste par år været den mest traditionsrige "juleaften" hos os, men i år meldte den ældre generation fra i forhold til alt for meget "halløj", så det blev til kaffe og kage. Juleaften var vi alene med flæskesteg, rå rødkålssalat og hjemmelavede "pomfritter" i ovn. Desserten var is fra den lokale ismager. Den indkøbte chokolade ligger stadig i skabet. Julefrokosten 2. juledag blev aflyst for vores vedkommende pga. sygdom i familien (hos den ældre del). Det har så også betydet at jeg måtte på sygehusbesøg mv. i går. Som det ser ud nu er der heldigvis ikke tegn på at patienten ikke kommer sig. I morgen vil jeg på cafe og strikke "hos sofies forældre", så må jeg tage yderligere et sygebesøg senere.
Det blev ikke til garnrelaterede gaver i år, men penge nok til selv at købe. Så nu står der endnu en bog på reolen. Der er vist også til at købe garn til en af modellerne, hvis jeg ikke foretrækker at bruge dem til sko istedet.
1 kommentar:
Tillyke med dit nye bog køb. Jeg fik en magen til i julegave, og jeg er rigtig glad for den. Fortsat go' jul/nytår uden for meget mere sygdom i familien:-)
Send en kommentar