Tiden flyver og jeg får ikke skrevet så meget som jeg gerne ville. Nu bliver det uden billeder, hver gang jeg synes at nu skal det være er det for mørkt, eller for rodet, eller.... De hemmelige sokker er ikke længere hemmelige men billedet er på hjemmepc'en så det kan jeg heller ikke vise lige nu.
Jeg har været til julestrikkecafe med oplæsning af Irene, og vandt et nøgle garn, Tine har været så sød at vise et billede af det oprindelige, så må vi se om jeg får taget et af det jeg byttede mig til. Inde i mit hovede er jeg allerede begyndt at finde ideer til anvendelsen. På søndag er der igen julehygge, denne gang med "lises strikkemostre" hos Tine.
Masaitrøjen mangler 2cm rib på ærmet så er der dømt sammensyning og jagt på de rigtige knapper. "Skovturen" glider stille fremad men er snart for stor til tasken, så er det godt at der bliver plads i sofaen, hvor masai pt. indtager pladsen. De øvrige projekter skal have en overhaling mellem jul og nytår, hvor jeg har dagene for mig selv. Jeg har ikke taget stilling til om det er juleferie eller arbejde, men under alle omstændigheder bliver det hjemme, kontoret er officielt lukket og så vil jeg ikke tage togturen frem og tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar