tirsdag den 9. februar 2010

garngenbrug - igen

Øv, først røg der 20 cm på "frøken B", jeg havde samlet en løbmaske op længere nede, hvilket jeg godt vidste medførte en vis tæthed på et stykke, men lige pludselig så jeg at det nærmest blev en lodret fold over 3 cm, der ikke så ud til at blive "normal" ved vask og dampning, så istedet for ærmerne bliver der lige en gentagelse af de sidste 20 cm. imens kan jeg overveje om der skal lidt ændringer til i opskriften, kjolen virkede meget løs så jeg overvejer at strikke bærestykket i størrelsen mindre ved at lave en ekstra indtagningsrunde, skal alligevel bruge den ekstra længde og der er garn nok.
Og i går aftes blev de turkise sokker trævlet op for anden gang pga. fejl i mønstret. De er ikke tog- og snakkestrik så enten starter jeg med et nyt (enklere) mønster eller venter til de andre svære sokker er færdige og udnævner dem til hjemmestrikketøj. De skal nu nok blive lavet, der er jo garn nok at vælge imellem. Efter at have været omkring diverse "køprojekter" blev jeg så enig med mig selv om at tage et af langtidsprojekterne med i toget igen, der mangler stadig 30 - 40 cm halstørklæde.

2 kommentarer:

Nette sagde ...

Sokkerne blev rigtig fine!

Jeg kender godt det der med, at noget bare ikke egnet sig til andet end at strikke hjemme, og gerne, når der er ro.
Men det lyder til, at det er en indviklet opskrift, du har fat i?

Selvom det er surt at trævle op, så var det godt, du var selvkritisk nok til at trævle op, sådan du ikke fortrød senere, når du var helt færdig.

Helle : sagde ...

Ja det går ikke med at snakke og strikke for meget mønster, det kender jeg godt.