lørdag den 26. marts 2011
Messe = hamstring
tirsdag den 22. marts 2011
En behagelig overraskelse
I dag skal jeg først sent til møde i Viborg. Undtagelsesvis har jeg valgt at arbejde hjemme og tage afsted midt på formiddagen. God ide viste det sig for jeg ramte DSBs afgang og sidder derfor i et behageligt IC3-tog og nyder solen over landskabet. Mangler klart mit kamera. StriKketøjet er med, men der er dømt arbejde så det må vente til hjemturen, der nok desværre bliver med Arriva.
søndag den 20. marts 2011
ikke flere huer i denne omgang
14 huer til de cubanske babyer blev det til, der havde såmænd været garn til flere, men de sidste par uger har jeg haft mistet gejsten, bortset fra lige 2 stk igår, og i morgen skal de afleveres så de kan komme med til københavn.
Christrunte skal en tur her til hovedlandet og har lovet at hente dem hos Fandango på onsdag sammen med flere huer fra andre strikkere, og så er det jo bare om at være klar. Jeg har strikket alle huer på nær 1 nedefra og op på strømpepinde og nydt det, den sidste er lavet på langs og syet sammen, hvilket kedede mig. De fleste huer er lavet af rester, det flerfarvede garn er dog købt til formålet, det så så fint ud i butikken og huerne kan en undskyldning for at købe det. Der er som nævnt meget mere bomuld i gemmerne så jeg er klar til en runde mere. hvis den kommer.
Fakta: opskrifter fra Christrunte, garn "mandarin petit" fra Sandness, pinde knit-pro og rosentræs strømpepinde nr. 3, samt knit-pro metal jumperpind nr. 3.
lørdag den 12. marts 2011
Det perfekte kususstrikketøj
tirsdag den 1. marts 2011
F eller F
Det sidste stykke tid har jeg talt på fingrene og overvejet - Fanø eller Færøerne, mere specifikt strikkefestival på Fanø i september eller Nordisk strikkesymposium på Færøerne i juli. Det bliver det sidste, så hvis alt går som forventet skal jeg tilbringe 1 uge i juli på dette sted;
Det bliver en uge med garn og pinde og nye bekendskaber
en uge med nye tekniker og viden om uld og strikning
en uge i en lille bygd med klar luft (og formentlig både regn og sol)
en uge uden stress og jag, men med naturlig træthed
Jeg har haft lyst til at prøve det siden jeg hørte om det første gang i september sidste år, kort efter min sidste tur derop. Da manden i huset fastholder at han ikke vil ud at rejse og jeg har et behov for at komme lidt væk hjemmefra og opleve noget andet end familebesøg mv. blev beslutningen taget. Nu skal jeg så lige have besluttet hvordan jeg kommer derop, det vil sige hvornår og hvorfra der flyves. Fanø må vente til en anden gang, selv om det også ser meget spændende ud.
søndag den 20. februar 2011
Færdig strik
Det er efterhånden noget siden jeg har haft færdig strik at vise frem, men her er hele to ting:
Anette D, bindebluse. Købt hos Isager, Århus (nu Tøndering strik), strikket i Isager alpaca 2 på pinde 3. Den kunne nu godt tåle at være lidt større, men det går. Var oprindelig tiltænkt min søster, men jeg købte 50g garn mere for at strikke den til mig selv, der er mellem 50 og 75g til rest.
Der er også strikket flere cubahuer. de passer godt til at sidde med i toget. Her er de 7 første, fra mindste til største størrelse. At de passer sammen farvemæssigt er ikke tilfældigt, det er rester fra samme projekt, "sandnes mandarin petit" på pinde 3.
Og så er jeg igang med ribstykket på Bente Geils "vestpå", det kommer til at tage tid, trods pinde nr. 5, omgangene bliver nemlig rigtig lange, og det er for stort at tage med til møder og i toget.
fine gaver
I dag havde jeg besøg af strikkemostrene, og de medbragte fine gaver selv om det ikke var første gang jeg lagde hus til. 100g "handmaiden camelspin" i brune/gyldne nuancer, jeg glæder mig til at strikke af det, og chokolade, nogen ved vist at jeg har en sød tand. Det turkise garn er "rowan purelive revive", genbrugs garn af silke, bomuld og viskose, lige noget for en miljønørd som mig. Jeg har allerede fundet en passende opskrift til et lille tørklæde. Og så fik jeg en blomst, lige en af dem jeg har haft på ønskelisten længe.
Abonner på:
Opslag (Atom)