Jeg kan ikke lade være

Til trods for at der ligger strikketøj næsten overalt i huset - jeg behøver bare sætte mig i en stol eller sofaen og række ud efter det nærmeste, og at strkkelysten er større en strikketiden, bliver jeg fristet til at starte nyt op. Der er vist brug for lidt planlægning og strikkemonogami for at få noget færdigt og i brug.

Fredag var jeg til brunch og strikkehygge, tiden fløj afsted i godt selskab, dagen før kom der en Vivian Høxbro model på pindene. Kitet har ligget på lager så længe at det må være modnet til "lagerprojekt" og ret beset startede jeg for noget tid siden med en lang snor (i-cord), hvorfra maskerne samles op. Snoren er automatstrik så jeg overvejer om den næste (modellen består af 2 ens stykker) skal startes op sideløbende og være klar når 1. stykke er færdigt. Det kræver så lige at den også er færdig før garnnøglet skal bruges til mønster, eller at jeg deler det i to.


 For et par uger siden måtte den fine bluse fra "Nordiske masker 2" også på pinde. Jeg er startet med et ærme og nyder kombinationen af garn og mønster. Desværre er det pga. de mange garnnøgler der er i brug samtidig (strikkes med følgetråd) ikke ligefrem togstrik medmindre jeg har god tid og plads, dvs. ikke de daglige ture, men måske næste gang turen går til København.

Til gengæld er min ponchobluse i "Rowan colourspun"ved at nærme sig en afslutning. Der er mange fordele ved at strikke oppefra og ned, men nogle gange er det nu helt rart med omgange der bliver kortere og kortere.