Fredag var jeg til brunch og strikkehygge, tiden fløj afsted i godt selskab, dagen før kom der en Vivian Høxbro model på pindene. Kitet har ligget på lager så længe at det må være modnet til "lagerprojekt" og ret beset startede jeg for noget tid siden med en lang snor (i-cord), hvorfra maskerne samles op. Snoren er automatstrik så jeg overvejer om den næste (modellen består af 2 ens stykker) skal startes op sideløbende og være klar når 1. stykke er færdigt. Det kræver så lige at den også er færdig før garnnøglet skal bruges til mønster, eller at jeg deler det i to.
For et par uger siden måtte den fine bluse fra "Nordiske masker 2" også på pinde. Jeg er startet med et ærme og nyder kombinationen af garn og mønster. Desværre er det pga. de mange garnnøgler der er i brug samtidig (strikkes med følgetråd) ikke ligefrem togstrik medmindre jeg har god tid og plads, dvs. ikke de daglige ture, men måske næste gang turen går til København.
Til gengæld er min ponchobluse i "Rowan colourspun"ved at nærme sig en afslutning. Der er mange fordele ved at strikke oppefra og ned, men nogle gange er det nu helt rart med omgange der bliver kortere og kortere.
4 kommentarer:
Hvor jeg dog kender det, jeg er også 'god' til at starte nyt op.
Det er lækre ting, du har gang i
Man kan hurtigt blive fristet til at starte nyt, sådan har jeg det også i øjeblikket, måske er det strikke forårs fornemmelser.
Det er fine ting du strikker, lækre modeller og af varierende sværheds grad. Det er godt at have lidt forskelligt at vælge imellem.
Ja det er rigtig "farligt" at blive fristet til noget nyt strikkeri :-)
Hej Jeg glæder mig til at følge vesten lidt, da jeg også selv vil strikke den. Så alle gode fif jeg kan læse mig til er jeg lydhør overfor.Det er virkelig fine ting du får strikket og det der med flere projekter på én gang.....det kender jeg godt. Et strikketøj til enhver tid.
Kis
Send en kommentar