"Frøken B" har fået striber.

Der er nu kommet striber på "Frøken B". Bieserne tog noget tid, for hver 6. pind blev det strikkede trukket sammen for at danne mønstret og der var mange flere masker på pinden end til resten af kroppen. Så nu forventer jeg det går lige ud af landevejen, med enkelte indtagninger, ind til jeg når bærestykke og ærmer. Jeg har skiftet pinde. Garnet gled dårligt på akrylpindene, og da jeg så oven i købet knækkede den ene blev der skiftet til Addi-turbo pinde, der var lige ved hånden. Modellen er velegnet både til strik i bilen på lange ture (ihvertfald så længe det er lyst) og i toget.
På blues er jeg snart klar til sammenstrikning af de to forstykker så der også bliver en ryg. Jeg havde været klar, hvis ikke der var lavet en lille fejl af den slags der er meget tydelig, det betød 12 pinde tilbagestrikning.
Ugen har været hård og lang. Tirsdag blev min fars ægtefælle gennem næsten 40 år bisat efter lang tids sygdom. Mit forhold til min far har aldrig været tæt, men hvor er det svært ikke at kunne gøre ret meget pga. både fysisk og mental afstand. Oven i dette har jeg selv været til endnu et lægebesøg af det der føles som mange inden for de sidste 2 måneder og kan se frem til flere. Blodtrykket er for højt og det kræver, ud over medicin, kontrolbesøg og undersøgelser af forskellig art. Helt normalt og ikke alvorligt, men træls. Heldigvis har jeg et arbejde, hvor jeg må skrive det på arbejdstiden og både kolleger og chefer er forstående, det løser bare ikke de hastigt voksende bunker på skrivebordet.
Positive oplevelser har der dog også været. Jeg har fået en ny Jordana Paige strikketaske istedet for en der gik i stykker. Den er købt i England og butikken var ophørt med forhandlingen, men de henviste til firmaet i USA. Efter en mail hertil blev der sendt en ny og den ankom i denne uge, efter at være blevet holdt tilbage af toldvæsenet. Det eneste jeg ikke forstår er, hvorfor der skal betales moms af en taske som erstatter en anden inden for garantien, så nu må der en mail afsted til "skat". Jeg turde ikke andet end betale, det var trods alt kun 155kr plus afgiften til postdanmark, som jeg næppe slipper for. Den gamle taske kan til nød bruges uden skulderrem, om ikke andet så til opbevaring.

Færdigt topstykke

Det er vist længe siden jeg har skrevet sidst. Siden jeg kom hjem fra Bruxelles har mit hovede været optaget af andre ting, og en enkelt tur til Sjælland er det også blevet til. Men strikket er der blevet, så nu er topstykket færdigt, her ses det inden vask - lige nu ligger den og hygger sig på tørrestativet. Jeg lavede den ca. 8 cm længere end opskriften, hvilket ser ud til at være perfekt til gamacher og som en kort kjole. Desværre har jeg hverken billeder fra Bruxelles eller det hyggelige strikkearrangement jeg var til på kulturnatten.Jeg har overvejet at finde et mindre kamera til de dage hvor der ikke er plads i tasken til det jeg har, men det er blevet ved overvejelsen. Turen til Sjælland var familiebesøg suppleret med diverse museumsbesøg og de obligatoriske strikkebutikker.

Strikkeprøver er ikke min stærke side, som regel bliver det fuldskala-forsøg, dog med kontrolmålinger på et tidligt tidspunkt. Her har jeg dog overgivet mig og lavet en strikkeprøve til "frøken B", som den kommer til at hedde her. Hun er nu på pindene, hvor jeg forsøger mig med mine nye "knit-pro spectra". De virker indtil nu behagelige, men lidt "bløde".

Strik strik og atter strik

Jeg er hjemme på kort visit efter web-striks festival i Svendborg, kufferten er pakket til afgang om nogle timer og gemalen har taget en fridag så han kan sende mig godt afsted.

Weekenden var et tiltrængt energitilskud, snak og strik i massevis og et besøg på Hjelholt uldspinderi, hvor vi så spinderiet og væltede deres lille butik, der ikke er indrettet til 50 garngale kvinder.

Jeg begrænsede mig til 100g pelsuld til et sjal og 50g mohair til vanter.Tilbage på vandrehjemmet blev der atter strikket, drukket kaffe og lyttet til Ruth Sørensen der fortalte hvad strikkeriet har ført til for hende. Der blev strikket på topstykket og mine sokker, samt startet på fingervanter/halvvanter til mig selv.

Jeg startede lørdag efter frokost og søndag formiddag var jeg klar til fingere, det blev for hårdt for nakken så topstykket kom frem istedet, eller havde første handske været færdig.

Weekendens garnhøst ses her. Det turkise garn er det obligatoriske strømpegarn, her igen handmaiden Casbah, som jeg også brugte til Ishbel.

Status

På opfordring (fra Tina) lidt status for de igangværende projekter. Listen bærer præg af at jeg for tiden er rigtig god til at finde en undskyldning for at starte på noget nyt, og knap så god til at afslutte.

3 ting ligger trygt i kurven

• Trøjen fra digt i masker, jeg er vokset ud af den siden jeg startede, men da lægen er ved at ordinære vægttab overvejer jeg at finde den frem og se om den kan være motivationen jeg mangler.


• Bias shell, kørte bare sur i den, bør måske afvente den første del af et vægttab da den skal sidde til.


• Drops tørklæde i alpaka, jeg hader at strikke lange tørklæder, på den anden side er det godt strik til møder mv.

Noget er mere eller mindre igang, men med lange pauser

• Blues, må tit vige for andet strik i sofaen
• færøsk sjal, der mangler ikke ret meget men jeg er ikke tilfreds

Og så er der det der er aktivt igang

• Topstykke
• Linsay sokker, jeg kom overens med mønstret og sokker passer godt i en dametaske/arbejdsrygsæk.
• Hæklet sjal, jeg fik pludselig lyst til at prøve at hækle igen og det går passende hurtigt til at blive en julegave. Startede pænt med lagergarn men endte med at indkøbe dansk mohairgarn da det ikke blev pænt i det jeg havde valgt.

Endnu mere ligger som ønsker eller ligefrem med både garn og opskrift. Alt i alt må jeg indrømme at der mangler diciplin (desværre ikke kun på strikkefronten) og at det bliver lidt farligt at tage til web-strik strikkefestival i næste weekend samt i november formentlig på bymuseet , hvor Bente Geil fortæller og regner jeg med sælger. Godt jeg ikke kommer til Fanø, har dog vilde planer om at tage med om 2 år.

Hvor meget skal man blande sig

Et indlæg uden strik, men med nogle overvejelser jeg tit gør mig - hvor meget må man blande sig i forhold til børns opførsel. Jeg har ingen selv og er normalt forsigtig med at blande mig, Anderledes med trafik, hvor jeg igen i dag gjorde det igen, opdragede på andres børn. Jeg stod i køkkenvinduet og så ud på vejen, hvor 2 piger på ca. 3 og 6 år krydsede på cykel, den yngste på en trehjulet. Vi bor ved en meget trafikeret "villavej", hvor der ofte køres lang over de tilladte 50 km/t. Ingen forældre var i syne og gemalen gik ud for at se, men kom ind igen. Pludselig stod de igen på samme side af vejen, havde altså krydset igen og ville gøre det endnu en gang (leg). Så gik jeg ud og spurgte pænt, hvor de boede, jo på en sidevej lige rundt om hjørnet. Jeg fortalte at jeg syntes det var en dårlig ide at krydse vejen hele tiden da bilerne kunne køre stærkt, den store sagde så at de bare ville køre en tur. Jeg foreslog dem at blive på samme side af vejen og køre frem og tilbage, tilsyneladende hørte de efter og kørte hjem. Guderne må vide om der nu sider et par forældre og ryster på hovedet over den overforsigtige dame eller pigerne reelt var på gale veje. Jeg har bare hverken lyst til at køre dem ned eller være den der ser det ske. Et andet sted, hvor det er svært at holde mund er når jeg oplever mindre børn ødelægge offentlige ting uden at forældrene siger noget, som regel får det dem til at bede barnet lade være.

Indianersokker

Endnu et par færdige sokker, egentlig hedder mønstret "waterfall socks" og består af korte diagonale hulrækker, men farver og mønstre i garnet får mig til at kalde dem indianersokker.

Jeg overvejer at investere i et par sokkeblokkere eller få gemalen til at lave nogle, så mønstrene kommer mere til deres ret. Undervejs fik jeg en lærestreg med hensyn til overholdelse af strikkefasthed i selvstribende garn. På det sidste skaft strikkede jeg minimalt løsere end på resten, resultatet var at den gule farve klumpede istedet for at danne striber. Jeg er glad for at jeg valgte at strikke 2 cm tilbage og prøve igen. Ændringerne omkring vrist og hæl lever jeg med, de kan ikke undgås.

Og næste par sokker er startet op til "togstrik", denne gang oppefra og på almindelige strømpepinde. Jeg er dog spændt på om de bliver skrottet undervejs da mønstret indeholder en rapport med "strik 4 masker sammen" på hver 8. pind, hvilket ikke er min livret.

Ishbel er færdig

I går gled Ishbel af pindene og efter en gang dampning med strygejernet, hvilket fungerede fint til strømpegarnet, er det nu klar til brug.

Umiddelbart er tørklædet lidt til den korte side i breden, men efter at have haft det viklet om halsen nogle gange ser det ud til at det er helt perfekt til formålet, nemlig at beskytte min hals mod kølige efterårs- og vintervinde.

Der har været dømt lidt afslapning i denne weekend, startende med en hyggelig strikkecafe "hos Sofies forældre" torsdag efter arbejde og en halv fridag fredag, hvor der dog blev vasket en del op, kloakmesteren havde nemlig været der og gentilsluttet vores afløb tordag. Det var ganske rigtigt blevet afbrudt ved en fejl da de lavede regnvandsafløb så i den mellemliggende periode har vi haft nedsivning til jorden, godt det kun var køkkenet. I dag har vi så været til håndværkerdage i "den gamle by" efterfulgt af en gåtur i botanisk have.