søndag den 30. oktober 2011

varmt til halsen

Halsvarmeren blev færdig i mandags og er taget i brug, den er lun at sidde med i toget, men jeg taber den ikke som med tørklæderne.
Der bliver hverken blogget eller strikket så meget som jeg gerne ville, det førte både pga. af det sidste og fordi jeg får computer nok på arbejde for tiden. Og strikkeriet fordi jeg bliver træt når mørket falder på og istedet er begyndt at læse lidt mere igen. Jeg har overvejet lydbøger, men nyder meget at sidde med en bog og kunne bladre frem og tilbage, så lydbøgerne gemmer jeg til toget. I slutningen af næste uge er der 1½ dags fagforeningskursus, mon ikke der noget af tiden bliver mulighed for at røre pindene.

søndag den 16. oktober 2011

Der er altid en god undskyldning for at starte på noget nyt

Den sidste tid har jeg gået som katten om den varme grød - fundet garn og opskrifter frem fra gemmerne og lagt det tilbage igen for at gribe en UFO istedet. "Skovtur"-kjolen mangler 10cm og rib, "Nille"-blusen 2cm og korte ærmer, det burde være overskueligt. Begge dele kom da også med på weekendtur med vennerne i sidste uge, der blev bare ikke strikket så meget. Sokkerne er med i toget og tager langsomt form. 
Men nu er det jo blevet koldt så der er undskyldningen, jeg er startet på en halsvarmer i det fineste blå garn med sølvstænk (ses desværre ikke så godt på billedet). Mønstret er "Victorian neck cozy" et gratismønster fra Wendy Knits. Det er et rigtig dejligt strikketøj at hve i hænderne, på billedet ses hvad jeg nåede i går.
Der bliver også brug for en hue, så jeg har også tilladt mig at klargøre mønsterfarverne til en "pagodehat", venter dog lidt med at starte - tror jeg nok. Ellers er der jo meget mere på nærlageret der frister :-)