lørdag den 19. september 2009
Hvor meget skal man blande sig
Et indlæg uden strik, men med nogle overvejelser jeg tit gør mig - hvor meget må man blande sig i forhold til børns opførsel. Jeg har ingen selv og er normalt forsigtig med at blande mig, Anderledes med trafik, hvor jeg igen i dag gjorde det igen, opdragede på andres børn. Jeg stod i køkkenvinduet og så ud på vejen, hvor 2 piger på ca. 3 og 6 år krydsede på cykel, den yngste på en trehjulet. Vi bor ved en meget trafikeret "villavej", hvor der ofte køres lang over de tilladte 50 km/t. Ingen forældre var i syne og gemalen gik ud for at se, men kom ind igen. Pludselig stod de igen på samme side af vejen, havde altså krydset igen og ville gøre det endnu en gang (leg). Så gik jeg ud og spurgte pænt, hvor de boede, jo på en sidevej lige rundt om hjørnet. Jeg fortalte at jeg syntes det var en dårlig ide at krydse vejen hele tiden da bilerne kunne køre stærkt, den store sagde så at de bare ville køre en tur. Jeg foreslog dem at blive på samme side af vejen og køre frem og tilbage, tilsyneladende hørte de efter og kørte hjem. Guderne må vide om der nu sider et par forældre og ryster på hovedet over den overforsigtige dame eller pigerne reelt var på gale veje. Jeg har bare hverken lyst til at køre dem ned eller være den der ser det ske. Et andet sted, hvor det er svært at holde mund er når jeg oplever mindre børn ødelægge offentlige ting uden at forældrene siger noget, som regel får det dem til at bede barnet lade være.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
så forsiktig som du snakker til barna er det jo bare bra, foreldrene er vel glad for det samme.:-)
Når børn laver den slags ting, der er farlige, så mener jeg helt sikkert at alle mennesker har pligt til at blande sig.
Godt at du gjorde det!
Tanken om det modsatte, og det var gået galt, er slet ikke til at bære.
Da Emil var lille stak han af, og gik i vejkanten af Ringgaden.
En dame siger til mig: Leder du efter en lille dreng? Han går derude!
Hvorfor hun ikke tog ham i armen, og trak ham væk, det fatter jeg stadig ikke den dag i dag.
Heldigvis skete der ikke noget, men igen, tanken om hvad der kunne være sket!!
Godt at du blandede dig, det ville jeg også have gjort !
Tror at forældre ville være glade for det, hvis de fik det at vide.
Uanset hvad forældrene siger, tænker, eller gør, så var det godt at du gik ud og fortalte dem at det ikke var godt. Måske respekterer de det også mere, da det er en fremmmed, der har sagt det til dem.
Vores naboer har 3 unger - den yngste blev 1½ år i sommer - og hende har vi og flere af vore gæster jævnligt mødt på vej op mod en ret traffikeret vej. Naboen trækker på skulderen og siger at hun jo nok kommer hjem, når han bliver konfronteret med datterens udflugter.
Jeg bliver SÅ harm over den form for opdragelse - hun kan så let skjule sig i en blind vinkel :(
Når junior bliver født, vil jeg blive glad for en nabo som dig Helle, hvis junior er på afveje! :)
Send en kommentar