Kofteeventyr

I Norge er de vilde med kofter (det norske ord for trøjer) - de har "koftejagter", "koftegrupper" og udgiver koftebøger i mange varianter. En af de der arbejder med kofter er Annemor Sundbø, der var arrangør af dette års nordiske strikkesymposium sammen med bla. det lokale husflidslag.

Dette er en lille del af de kofter Annemor fik med da hun købte en uldmadras fabrik og begyndte at interessere sig for gamle striktrøjer mv.

På symposiet hørte vi om  trøjer i mange varianter, der var bla. foredrag om hollandske fiskertrøjer, Estisk strik i krisetider, Islændere fra Færøerne, "Binge trøjen" fra Sverige og diverse initiativer vedrørende norske trøjer. Undervejs var der også et foredrag med "Arne og Carlos" om deres arbejde, hvilket var så underholdende at salen (ca. 150 kvinder) flere gange brød ud i latter.

Symposiet fandt sted i Byglandsfjord der ligger ca. 1 times kørsel nord for Kristiansand. Neden for hotellet så der sådan ud, vi var heldige med vejret der viste sig fra den gode side hele ugen.

.
Undervejs var der flere udflugter, bla. til Ose hvor Annemor har sin butik og nogle af foredragene blev holdt

Efterfølgende var der mulighed for at afprøve forskellige håndværk eller tage en tur op i fjeldet over et vandfald. Jeg blev overtalt til det sidste hvilket jeg ikke fortrød, selv om jeg måtte give op og blive kørt en del af vejen op (der var 50 minutters gang stejlt op), men jeg gik hele vejen ned.

En af de andre dage blev vi delt da vi bla. skulle sejle med dampskib og ikke alle kunne få plads samtidig. Jeg var med en time frem til et frilandsmuseum, hvor vi indledte med koncert (sang) i en kirke og tilbragte resten af tiden på museet.

 Vi havde naturligvis også undervisning, jeg var på kursus i estisk strik, shetland og fair-isle samt en særlig teknik til hurtigt mønsterstrik i retmasker kaldet "mor Astrup".

Inden vi skulle hjem havde jeg meldt mig til en ekstra udflugt til "Sjøllingstad uldvarefabrik", hvor vi fik en spændende rundvisning og mulighed for at købe garn, hvilket jeg naturligvis gjorde, suppleret med en koftebog.

 Jeg er stærkt fascineret af alle maskinerne, både til behandling af ulden og de store automatiske væve.

Uplanlagt pause

Så fik bloggen lige en ikke planlagt pause mens jeg har haft travlt med hussalg og rejser/ferie.

Jeg satte min fars hus til salg umiddelbart inden jeg drog til Grønland, interessen var begrænset og modet dalende da jeg lige før påske fik meldingen - det var solgt med nøgleoverdragelse 15. maj. Og så fik vi pludselig travlt, det skule tømmes og inden skulle familien have mulighed for at tage hvad de ville, og så var der også lige en uges ferie i Skagen første uge i maj. Det lykkedes og min far havde endda fået det så godt at han var med i huset og tage de sidste ting han ville have med på plejehjemmet.
Processen frem mod salget har været lang. Da han i juli sidste år kom akut på plejehjem var han så dårlig at han ikke kunne give en fuldmagt. Resultatet blev at jeg søgte og fik økonomisk værgemål, hvilket tog 4 måneder. Herefter kunne jeg så søge om tilladelse til salg, hvilket tog en måned mere. Herefter var der kun mindre knaster, såsom tid til godkendelse af salgsaftale ved statsforvaltningen og en enkelt anden ting.

Turen til Skagen var tiltrængt og god. Vi boede midt i byen og nød det. Undervejs blev der også lejlighed til en tur til Læsø, hvor saltsyderiet og uldstuen blev besøgt - og garn hjembragt.

 

Sidst i maj var det tid til en kort studietur til Norfolk i England for at tale om grundvandsbeskyttelse.
Et af de steder vi besøgte var en farm. hvor de bla. dyrkede løg og stolt fremviste lageret.

Jeg har aldrig set så mange løg på en gang.  Fra omfartsvejen så vi nogle underlige master med net imellem og gætte lystig på hvad der var. Svaret var flagermus passager

Vi besøgte også et anlæg der behandlede flodvand til brug for drikkevand. Ingen tvivl om at det var rent efter behandlingen, men jeg foretrækker alligevel vores forholdsvis ubehandlede grundvand.

Herefter var det næsten tid for min sommerferie der bragte mig på strikkesymposium i Norge, nærmere bestemt Byglandsfjord i Setesdal, en times kørsel nord for Kristiansand.
Den tur for sit eget indlæg om forhåbentlig ikke alt for længe.




 

Flot håndarbejde

Det varer noget inden der kommer eget strik  på bloggen, jeg strikker men det går langsomt og bliver ikke bedre de næste uger. Heldigvis kan jeg se frem til masser af strikketid og inspiration når årets (anden) strikkeferie går til Setesdal i Norge i juli. Her kommer det i høj grad til at handle om traditionelle trøjer og tekniker fra flere lande. Jeg skal have workshop i fair-isle-strik, estiske trøjer og en slags vævestrik i ret (kaldet mor-astrup strik), foruden foredrag og udflugter.
Og mens hovedet er fyldt med praktiske ting og arbejde forsøger jeg at finde de ufærdige projekter frem når jeg trænger til noget nyt i hånden, mens jeg drømmer mig tilbage til Grønlandsturen i februar.
I Sisimiut besøgte vi "kvindehøjskolen", hvor der undervises i at lave dragter, hvilket tager to år.
Vi så det fineste håndarbejde. Først skal skindene gøre bløde, hvilket kræver både håndelag og kræfter. Godt det ikke er min ryg der skal klare arbejdet.


Jeg var meget fascineret at det traditionelle skindbroderi. Skindet skrabes meget tyndt og males med cykellak hvorefter det skæres i smalle strimler der sys på andet skind og bruges til dekoration på bukser og kamikker.




Senere prøvede jeg også selv at sy i sælskind da vi havde en kort workshop.

Bagerst et par luffer og forrest mit pandebånd der stadig mangler at blive færdigt.

Forarbejdning af moskusuld

 

Et af formålene med turen var at se produktionen af moskusgarn
Efter at have set og hørt hvordan ulden fra moskusoksen (der egentlig er en ged) bliver til det dejligste bløde strikkegarn forstår jeg godt at prisen er så høj. 

Fangerne skyder dyrene for kødets skyld (og det smager rigtig godt). I dag foregår det mest på snescooter og ikke med hundeslæde. Hovederne fjernes og efterlades i fjeldet, hvorefter kroppene transporteres til slagteriet, der efter danske forhold er lille. Nedenfor ligger de og venter på at komme ind.





















Anita og Birthe, der begge tager ulden fra skindene og sælger garnet, køber derefter skindene fra slagteriet, hvilket giver en ekstra indtægt til fangerne.
Så længe det er frostvejr opbevares de i bunker uden for værkstedet. Bliver de ikke færdige inden tøvejret sætter ind i maj skal de i frysecontainer.

Efterhånden som de skal bruges tages skindene ind til optøning. Der er stadig kødrester mv. på så det er ikke helt lugtfrit.











Dækhårene klippes at med en fåreklipper så de er ca. på samme længde som underulden. Anita fortalte at mængden af underuld afhænger af vejret i oktober/november og kan variere fra år til år, dog maksimalt 1,2 kg pr. skind. Den hvide stribe er midt på ryggen og det eneste sted moskusoksen kan regulere temperaturen.






 Og så samles underulden ved at redde skindet med en tæt kam. Jeg fik lov at prøve - det er hårdt arbejde der tager lang tid. De havde en pige der var meget hurtig, hun klarede et skind på 1-1½ time.
Første sortering sker her, hvor den fine uld, uden for mange dækhår, kommer i en pose og den knap så fine i en anden.




 Inden ulden kan spindes sortes de sidste dækhår fra den fine uld, også ved håndkraft. Herefter sendes det til Danmark og spindes på Hjelholt Spinderi på Fyn. Der er et relativt stort spild ved processen. Tilbage i Grønland farver både Anita og Birthe selv ulden og sælger i egne butikker. Arnica, der sælger både uld og opskrifter, køber ulden efter den er taget fra skindene, men sorterer og farver selv.

Den ikke så fine uld sendes til lande, hvor den kan maskinsorteres, f.eks. Peru, og spindes til maskinstrikkegarn.

Grønland - Kangerlussuaq

Dette er det første af flere planlagte indlæg om Grønlandsturen, som jeg kom hjem fra Fredag nat.

Vi rejste fra København tidligt fredag og ankom til Kangerlussuaq midt på formiddagen pga. tidsforskellen på fire timer.

Udsigten fra vandrehjemmet "Old Camp" hvor nogle af os boede. Bygningerne stammede oprindelig fra Thulebasen og var fløjet til Kangerlussuaq, så der var lejrstemning.

Allerede første dag var der udflugt i form af en byrundtur, byen er defineret som en bygd med ca. 500 indbyggere men da lufthavnen fylder en del og havnen ligger et stykke ude af fjorden er afstandene ikke helt korte. Byen var tidligere en amerikansk base men er nu overdraget til Grønlænderne. Der var mange danskere i byen.

Alle udflugter foregik i en firehjultrukket bus som ses her.

 Havnen er frosset til fra september til en gang i juni og i den tid kan ikke modtages varer til byen. Når der kommer containerskibe kan de ikke lægge til, containerne sejles derfor ind med disse gamle militære transportpramme.

 Her er det svært at se hvad der er vand og land. Vi måtte dog ikke gå ud på isen pga. isskruninger.

 Lørdag gik udflugten til Indlandsisen, jeg har desværre ikke billeder fra den da jeg ikke ville klatre over det korte stykke snefyldt fjeld med rygsæk eller kamera.

 Om aftenen blev vi kørt ud til stedets restaurant og fik rigtig lækker mad og kunne købe grønlandsk øl, her lidt fra den grønlandske buffet søndag aften - vi kunne trille derfra.

Klar til sne

Tiden nærmer sig den ferie jeg har glædet mig til længe og i den grad trænger til. Og hvad er mere passende end at vise det jeg har fået færdigt den sidste måned, og et enkelt igangværende arbejde, frem i sneen(og derved få øvet mig i at fotografere med de kontraster det medfører).

Først en sweater med strandskader, den er fra Læsø uldstue strikket på pinde 4 i "Hedegarn", ikke for de uldsarte men jeg elsker den. Modellen har længe spøgt i mit hoved, jeg holder nemlig meget af strandskader, så i efteråret skulle det være og den blev bestilt. Jeg planlægger også at strikke den tilhørende hue.

 Derefter et par vanter med "korsnæs mønster" købt i Finland i sommer. De er strikket på pinde 2,5 og allerede brugt flittigt. Det er  første gang jeg prøver at tilpasse et mønster af den type til en lille vante og jeg er godt tilfreds med resultatet.

 Til sidst et sjal i moskusuld. Det var planlagt færdigt til turen nordpå, men det når jeg ikke, dertil har jeg måttet strikke baglæns for mange gange, hvilket ellers ikke plejer at være nødvendigt, men koncentrationen har svigtet når jeg har strikket i toget. Heldigvis er der andre tørklæder i kurven til at tage med.

Om 1½ uge vinker jeg så farvel til manden og tager en uges velfortjent ferie med 35 andre strikkende kvinder højt mod nord, som sagt så glæder jeg mig meget - det kan kun blive hyggeligt og en stor oplevelse.

Glædelig jul

Først glædelig jul til alle.

1. juledag er for mig lig hygge og afslapning. Vi holdt en stille og rolig juleaften efter at have sagt god jul til svigermor på plejehjemmet - lige hvad jeg trængte til efter et efterår der har budt på mange tanker og ting der skulle løses i forbindelse med sygdom i familien (igen den ældre del). Der mangler stadig salg af et hus, men løser sig forhåbentlig i foråret.

Jeg fik få men gode julegaver . Fra min mands bror og svigerinde var et vantekit til lettiske vanter og en bog med lettiske tekstilmønstre.


Fra min mand fik jeg et gavekort til lidt mere varmt tøj inden jeg i vinterferien tager på en uges ferie i Grønland med 35 andre strikkere.

Posted using BlogPress from my iPad