Fakta: kit fra Permin/navia på vanter med blomster. Strikket i Navia Trio på pinde 3½. Blomsterne er hæklede og perlerne syet på til sidst. De virker dejligt varme.
søndag den 27. november 2011
kom an vinter
onsdag den 23. november 2011
Helt hen i skoven
fakta:
Skovtur fra Anette Danielsens "strik en stund".
strikket i 1 tråd Isager Højlandsgarn (fra lager! købt til andet projekt der blev trevlet op for lang tid siden), farve "marlin" og 1 tråd lyseblå Isager bomuld.
pind 3,5.
jeg har ændret nederdelen så der er taget 8 masker ud på hver udtagningsomgang istedet for 4 masker (= husk at læse hvad der står), Udtagningerne er til gengæld stoppet tidligere. Kjolen er strikket 5-6 cm længere end i opskriften.
søndag den 13. november 2011
fremgang
Der sker da lidt på strikkefronten - og det er ikke småting det hele. Lige inden rejsen til Færøerne i slutningen af juni startede jeg på en hvid cardigan der noget tid har været henvist til bunden af kurven, mest fordi pindene er skrøbelige. For et par uger siden var den med til strikkecafe og i denne uge kom den så med i toget og til møde, jeg er spændt på hvornår pinden knækker (addi-bambus nr. 2½ og 3). Resultatet er at der nu er strikket en ryg og det meste af det ene forstykke, med lidt held er den vel færdig inden turen forhåbentlig går til Island næste sommer.
Jeg forventer snart nyt at vise frem, skovturen mangler kun 4-5 cm før den er færdig.
lørdag den 12. november 2011
Lidt men godt
søndag den 30. oktober 2011
varmt til halsen
Halsvarmeren blev færdig i mandags og er taget i brug, den er lun at sidde med i toget, men jeg taber den ikke som med tørklæderne.
Der bliver hverken blogget eller strikket så meget som jeg gerne ville, det førte både pga. af det sidste og fordi jeg får computer nok på arbejde for tiden. Og strikkeriet fordi jeg bliver træt når mørket falder på og istedet er begyndt at læse lidt mere igen. Jeg har overvejet lydbøger, men nyder meget at sidde med en bog og kunne bladre frem og tilbage, så lydbøgerne gemmer jeg til toget. I slutningen af næste uge er der 1½ dags fagforeningskursus, mon ikke der noget af tiden bliver mulighed for at røre pindene.
søndag den 16. oktober 2011
Der er altid en god undskyldning for at starte på noget nyt
Den sidste tid har jeg gået som katten om den varme grød - fundet garn og opskrifter frem fra gemmerne og lagt det tilbage igen for at gribe en UFO istedet. "Skovtur"-kjolen mangler 10cm og rib, "Nille"-blusen 2cm og korte ærmer, det burde være overskueligt. Begge dele kom da også med på weekendtur med vennerne i sidste uge, der blev bare ikke strikket så meget. Sokkerne er med i toget og tager langsomt form.
Der bliver også brug for en hue, så jeg har også tilladt mig at klargøre mønsterfarverne til en "pagodehat", venter dog lidt med at starte - tror jeg nok. Ellers er der jo meget mere på nærlageret der frister :-)
søndag den 25. september 2011
FO, cykelløb og nyt på pindene
Det lykkedes mig at blive færdig med "skulderbladet" til min mor så jeg kunne overdrage det i mandags. Der er tale om en let (efter aftale) forsinket fødselsdagsgave, alligevel blev jeg reddet på stregen rent tidsmæssigt ved hjælp af en lang valgaften foran fjernsynet. Min mor havde "bestilt" et sjal og jeg må igen konstatere at jeg kører træt i bestillingsopgaver . Modtageren var tilfreds.
Fakta: Geilsk "skulderblad" strikket på pinde 4 i Geilsk tweed (der til forveksling ligner "lang yarns" samme).
Det skulle ikke være cykelløb det hele, så tirsdag var vi på shopping (og lidt kvinde- og juniorcykling). Turen gik forbi "Uldstedet", hvor jeg hilste på Katrine Wohllebe der underviste på Færøerne. Efterfølgende blev det til endnu et strikkerelateret besøg hos Sommerfuglen, hvor jeg blev fristet af Shibui-sock i en flot rust/efterårsløv-farve, lidt lysere end på billedet og et sæt firkantede strømpepinde. Så til strikkecafeen kom der gang i et par sokker. Oprindelig startede jeg en anden model op, men farveskiftet i garnet blev ikke efter min smag, nu er det mere jævnt stribet istedet for større områder i henholdsvis lys og mørk nuance. Der er rigeligt med strømpegarn på lageret så den oprindelige ide er ikke opgivet.
Fakta: Geilsk "skulderblad" strikket på pinde 4 i Geilsk tweed (der til forveksling ligner "lang yarns" samme).
Årsagen til at det skulle være færdigt nu var at vi har været en tur til hovedstaden og samtidig benyttet lejligheden til et familiebesøg. Jeg havde for meget lang tid siden lovet manden i huset at vi skulle over og se VM i cykling. Oprindelig var det planlagt at se landevejsløbet søndag, men da jeg kom til at tilmelde mig en strikkecafe torsdag aften, blev det istedet til enkeltstarten onsdag og hjemrejse torsdag. Det var lidt af en oplevelse, vi stod bla. flere timer på samme hjørne og fotograferede flittigt. det var ikke let men jeg fangede da et billede af verdensmesteren Tony Martin fra Tyskland.
Abonner på:
Opslag (Atom)