Der strikkes stadig både ude og hjemme, men jeg springer fra det ene til det andet så der ikke bliver noget færdigt. pt. er 3, måske 4 projekter inden for overkommelig rækkevidde når det gælder færdiggørelse; Der mangler kun 1/4 konkurrencesok (skal afleveres senest 1. dec.) så de er kommet frem igen i toget, det betyder til gengæld at de sidste 5 cm ærme på bindetrøjen er lagt i skammekrogen sammen med trøjen i det færøske garn, den er halvt færdig men på tykke pinde. Masai har fast plads i sofaen, hvor jeg gerne ville tilbringe mere tid, hvis det var muligt. Status er at første ærme mangler 5 cm + lidt rib. Og så vil jeg gerne være så langt med "skovturskjolen" at den kan tages med på kursus sidst på måneden, det vil sige være nået til kroppen.
Som om det ikke er UFO'er nok fandt jeg i går et sæt engle fra Kataniestrik frem da jeg skulle til 1 times foredrag med Hanne Falkenberg og efterfølgende strikkeworkshops i FOF. Vingerne er 50 masker glatstrik på pinde 8, meget passende til lejligheden. Jeg nåede halvvejs. Som altid ved den slags foredrag røg der lige et par projekter mere på ønskelisten.
2 kommentarer:
Din strikkefortælling ligner min. Det er fantastisk svært at begrænse sig og ikke begynde på nye projekter, når man ser eller hører noget nyt. Men jeg plejer nu at blive færdig med det, jeg er begyndt på, og 3-4 arbejder af forskellig sværhedsgrad er godt at have gang i så man kan variere alt efter situationen :-)
Når det er sådan nogle dejlige projekter, man har gang i, er det vist helt ok :-)
For der er da bestemt ikke et eneste du kunne undvære!
Send en kommentar