lørdag den 30. oktober 2010

1980'erne

1980'erne var de år jeg blev student, delvis strikkede mig gennem 6½ års kemiingeniørstudie (der kun burde havet taget 5 år) fik mit første og kort tid efter andet heltidsarbejde, fik kørekort og flyttede fra København til Århus. Der er få ting jeg savner, men hårfarven og vægten ville jeg gerne have tilbage. Studenterkjolen var hjemmelavet med bærestykke i patwork (håndsyet) og  resten i lagenlærred. Jeg har klippet veninden ud af billedet. Folkedans var den store interesse, jeg har også syet en dragt. Desværre kan jeg ikke huske hvem det er jeg danser med her.





 Første tur til færøerne var med en veninde, billedet er taget på vej til Suderø, en af de øer jeg ikke har været på siden   men gerne vil gense. Vi ville låne en telefon i en by, det viste sig at der kun var en af slagsen i byen, og at ejeren havde tæller på så han gav penge tilbage da vi ville betale rigeligt.



Til sidst sminket og træt taget med selvudløser. Efter endt arbejdsdag var jeg med nogle kvindelige kolleger til makeup-aften, en sjov oplevelse

1 kommentar:

Tine sagde ...

Fantastisk studenterkjole!!

Tak for de fine billeder og de små historier der fulgte med.
Det er altså sjovt at lære hinanden lidt mere at kende :-)