søndag den 23. august 2009

Det går fremad

Det går fremad med 3 af de igangværende projekter. Topstykket er nu så langt:


og på Hanne Falkenbergs "Blues" nærmer jeg mig hastigt sammenstrikningen af ryggen. Det er sofastrik, eller i hvert fald hjemme, garnet smitter nemlig frygtelig meget af. Problemet skulle heldigvis være løst efter vask. Det håber jeg, ellers bliver det ligesom noget sengetøj jeg havde som barn, hvor jeg var helt blå når jeg vågnede.Modellen består af to forstykker, der strikkes sammen til/på ryggen, hvorefter der strikkes krave mv. Indrømmet det lyder kryptisk, mere følger undervejs.

Det sidste der er strikket på er sokkerne, der fik en ordentlig omgang i torsdags, hvor der var et uformelt møde på arbejde hele formiddagen, de andre har heldigvis opdaget at jeg godt kan følge med selv om jeg strikker. Om eftermiddagen var vi på ekskursion og om aftenen til DHL-stafet. Jeg var på et gå-hold, dejligt hvis ikke det var fordi jeg på mystisk vis havde fået en mindre overbelastningsskade (mystisk fordi jeg netop ikke har været særlig aktiv på det sidste) ved hoften og den bestemt ikke blev bedre af 5 km på asfalt i jævn fart, så fredag var jeg nærmest haltende. Det er heldigvis bedre nu og så er der jo en undskyldning for at strikke.

3 kommentarer:

Tine sagde ...

Topstykket er bare så fin. Jeg overvejer stadig om jeg skal gå igang med den :-)

Og blues er vel nok smuk. Glæder mig til at se den færdig, og til at høre om du bliver blå når du bruger den :-)

Håber din hofte har det bedre!

Helle : sagde ...

Håber at du har fået det bedre igen.

De topstykke ser flot ud, jeg glæder mig til at tage mit ibrug igen.

Blues skal nok komme af den overskudsfarve, efter første vask er det væk, kender en som selv har den.

Lotte K strik sagde ...

Sikke en pæn farve dit topstykke har, har selv overvejet at strikke en , men det er jo mange penge hvis man ikke går med den.