Jeg nåede ikke WWKNIP-day i år, havde ellers planlagt efter det og pakket strikketasken, men blev forhindret da et andet arrangement trak ud. Personaleforeningen havde arrangeret en tur til Vorsø, der er et naturreservat i Horsens Fjord, mest kendt for sine skarver. Der er ikke offentlig adgang, men grupper kan i begrænset omfang få lov til et besøg.
Turen over foregår til fods, ca. 700 meter gennem vandet ad ebbevejen. Vi havde fået at vide at det gik til mellem ankler og knæ, det holdt ikke helt denne dag. På vej over var det lige over knæet for mig så bukserne blev våde og hjem gik det til øverst på låret. Heldigvis var vi forberedte med tørre sko og sokker med over til øen og bukserne tørrede hurtigt i solen - og da jeg troede jeg skulle videre havde jeg friske tørre bukser da vi kom tilbage til bilen efter hjemturen. Det var imidlertid blevet for sendt til at møde op og strikke så vi tog lige hjem. En oplevelse det var det, også for de børn der var med, ihvertfald da det var vel overstået.
I dag valgte vi så at se udstillingen "Sculpture by the see". Sidste weekend tog vi en lille del af den som aften tur, i dag var det hele udstillingen, der strækker sig over ca. 3 km kystlinje. Vi cyklede til Tangkrogen, hvor den starter og gik så både frem og tilbage, ialt ca. 12 km på cykel og 6 km gang, så nu er mine ben meget brugte. I løbet af ugen er det også blevet til starten på endnu et par sokker, de fylder så dejligt lidt i tasken når jeg skal ud. Garnet er Regia Silk og mønstret "double eyelet rib" af Wendy D. Johnsson, hentet gratis på hendes fine hjemmeside http://www.wendyknits.com/.
4 kommentarer:
Så gøy weekend du har hatt. Mye trim og utendørsaktiviteter. Sokkene dine ser lekre ut. :-)
Din udflugt ser vel nok hyggelig ud.
Du må strikke dobbelt så meget på torsdag hos Sofie, istedet for WWKIP :-)
Jeg var ude og se skulpturerne idag. Det er meget imponerende.
Hej Helle
Skal jeg komme forbi og tage dig med på torsdag, på vej til Fandango?
Hilsen Tine
Hej Tine
Jeg regner med at cykle, ellers tak for tilbudet.
Send en kommentar