Tiden op til påskeferien var travl og ferien tiltrængt, så nu nyder jeg at være hjemme efter en tur til sjælland. jeg blev hentet onsdag på arbejde og sidst på eftermiddagen var vi hos min mor i Hillerød, hvor vi altid bor.
Torsdag var der familiekomsammen med besøg af søster og familie. Fredag blev det dels til et besøg på Louisianna, dels en køretur langs nordkysten, over Kulhuse (hvor der skal sejles) tilbage til Hillerød. Vejret var pragtfuldt og vi nød det alle 3.
Lørdag var det tid til en tur til København med både shopping og frokost. Desværre var det så som så med at drømme i strikkebutikkerne. "Sommerfuglen" og "Bette Design" havde nemlig valgt at holde lukket. Men et bundt fint strømpegarn og gode råd om valg af garn til en sweater gemalen ønsker sig blev det til i "Uldstedet". Her til morgen tog vi så hjem tids nok til at nå cykelløbet i fjernsynet. Det blev ikke så meget strik som håbet, men med lidt held er "Årringe" færdig næste weekend - den tegner fortsat godt.
2 kommentarer:
Tænk at de sådan holder lukket en påskelørdag!
Godt at du fandt en anden butik.
Man skulle jo nødig løbe tør :-)
Sikke en skøn påske du har haft. Beskrivelsen af turen nød jeg rigtig meget, jeg kommer fra Hillerød, og ved Kulhusene/Søllager camperede vi i mange år.
Godt at du fik noget garn, løbe tør det går slet ikke, så er man jo helt på den ;-)
Hilsen Hanne
Send en kommentar