Efter en helt almindelig uge med begynde efterårsstemning tillader jeg mig en sløv lørdag. Det regner så håndværksdagene i den gamle by er aflyst/udsat og der er en undskyldning for at sidde inde og være træt. Trætheden kommer nok mest af en fest på arbejde i går. Det er ikke fordi jeg fik særlig meget at drikke eller kom sent hjem, men måske betyder det noget at jeg meget sjældent drikker alkohol og samtidig tager medicin for blodtrykket - og så startede festen kl. 14 dvs. lige efter arbejde så dagen blev lang alligevel og akustiken i lokalet er rædselsfuld pga. betonvægge og gulv.
Sidste weekend var booket, bla. med foredrag"workshop med Christel Seyfart hos "Fandango". Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag
og jeg er nu endnu mere opsat på at komme til strikkefestival på Fanø næste år. Jeg havde på forhånd besluttet at jeg godt måtte købe et kit - det blev til
folklorejakken. Egentlig troede jeg jeg skulle have den blå udgave, men efter prøvning af begge var der ikke tvivl om at den grønne er bedst til mig. Til gengæld ønsker jeg mig senere
"fuglesjalet".
Ellers er strikkestatus, at jeg nu har 2 forstykker og et lille stykke ryg på "masai" og selvfølgelig er startet op på en jakke/trøje i det færøske garn. Også bindeblusen/slåomblusen fra Isager/Anette D vokser, det er snart ærmetid, heldig for den kan næsten ikke være i tasken i toget.
1 kommentar:
Kan godt forstå du må eje det sjal.
Det er meget smukt :-)
Kan se du snart er færdig med Masaien. Glæder mig til at se den!
Send en kommentar