lørdag den 28. august 2010
færøsk garn og andre flotte farver
torsdag den 19. august 2010
Færøerne
Jeg kom hjem i mandags efter en meget indholdsrig tur. Rejseselskabet var nogle af dem jeg læste sammen med på masterstudiet for 2 år siden (incl.1 underviser) Vi fløj fra Billund torsdag eftermiddag og landede i fint vejr. Efter indlogering gik turen til vores færøske medstuderende for planlægning af turen. Vi var spændt på om vi fik mad, og det gjorde vi; halvtørret og kogt grindehval (de sorte stykker på fadet), saltet og røget grindespæk i tynde tern, tørret fisk og kogte kartofler. Et færøsk hverdagsmåltid fik vi at vide. Næste dag hørte vi om indholdet af miljøfremmede stoffer i grind, det er et stort problem for de der spiser det ofte.
Det var delvis en studietur så fredag startede med et besøg hos deres "miljøstyrelse", hvor vi hørte om virksomhedsgodkendelse, planlægning og så altså miljøfremmede stoffer i grindehval. Der var mange ting der overraskede mig fagligt - ikke nødvendigvis negativt bare anderledes forhold. Herefter var vi på virksomhedsbesøg og så og hørte om affaldsbehandling og energiproduktion. Dagen sluttede med en sejltur og middag på Torshavns dårligste restaurant, vi ventede over 1 time fordi de havde glemt vore bestilling.
Lørdag fik jeg reddet mig et meget kort besøg i en garnbutik lige ved hotellet, så der kom altså garn med hjem. Ellers var både lørdag og søndag afsat til at se noget af øerne. Vejret skiftede konstant mellem tåge og klart vejr, begge dele lige facinerende og vi kom både på smalle veje med langt ned og gennem lange tuneller med både 1 og to spor. Vi kom også på kunstmuseet og på rundvisning i forfatteren og malerenWilliam Heinesens hus (de fortabte spillemænd mv.). Der hang flere af hans originale papirklip som han klippede efter han var fyldt 70.
Mandag var der så hjemrejse. søndag den 8. august 2010
Sokker og rejsefeber
nærbillede mest korekte farve |
Jeg glæder mig virkelig meget til at komme afsted på torsdag og er begyndt at tænke på pakning af de vigtigste ting. Manden har taget fri og kører mig og 3 andre til lufthavnen, hvor han henter os igen mandag. Det bliver alt for få dage deropppe, men så er der jo grund til en tur mere senere. Vi kommer til Klaksvig, hvor NODA holder til, men det er søndag, hvor der er lukket. Måske meget godt når jeg tænker på baggagerestriktionene i flyet.
tirsdag den 3. august 2010
bryllup og vikinger
Weekenden bød på bryllup og vikingemarked. Bryllupet stod i Middelfart, hvor svoger og hans samlever gennem flere år havde valgt et kirkebryllup med efterfølgende boblevand og snacks i haven, og grillpølser da sulten meldte sig. Det var overordentlig hyggeligt selv om jeg var spændt på hvad dagen ville bringe, invitationen kom for 3 uger siden på sms "skal i noget 31. juli, vi skal giftes", resten måtte vi spørge til. Der blev ikke lagt tid ind til et besøg i den lokale garnbutik som jeg har tilgode, risikoen for at købe garn ville være stor og jeg har ligesom nok. Søndag var vi til Vikingemarked ved Mosgård Strand. Her blev det til lidt håndfarvet garn, nok til et sjal, og til en håndfuld glasperler. Garnnøglerne er ikke helt ens, så jeg skal have fundet en opskrift der udnytter forskellen. Glasperlerne blev i går aftes forvandlet til maskemarkører. De er lidt tunge, hvilket jeg godt kan lide. Jeg tænkte på gaver da jeg købte perlerne, men tror ikke jeg nænner at give dem væk. Tilgengæld er der basismaterialer nok til flere og de er sjove at lave.
Abonner på:
Opslag (Atom)