For et par dage siden fik jeg lyst til at rydde op på hylderne, hvor mit garn ligger og nu er det hele hevet ud. Det der er rester gemt "hvis nu det kan bruges en dag" er lagt i to plastkasser og sat i et hjørne. Resten skal i pænere kasser og jeg har en ide om hvilke. De er bare ikke købt da jeg ville være sikker på de kunne være der. Så de meste ligger nu i en bunke og venter på næste trin. Noget af det er købt fordi det sprang på mig og uden ide om hvad jeg ville bruge det til og andet er købt til projekter jeg alligevel ikke er så lun på. Og så er der en hel masse lett-lopi fra min sweater og lidt pelsuld der skulle have været en børnetrøje, hvis ikke barnet var blevet lettere allergisk over for uld samt enkelte gaver og gevinster. Hvis garnet kunne tale ville det også fortælle om min udvikling, noget af det er vist 20 år gammelt.
De projekter jeg stadig tror på er lagt i en kurv - jeg bliver ikke arbejdsløs foreløbig:- Trøje med skød fra butik strik i "Chirri"
- "Vest på" af Bente Geil
- Karen Noe trøje med snoninger i livet, silke/uld i brun farve.
- Bindebluse, Anette Danielsen for Isager, gråbrun alpacka
- Trøje med kors i snoninger, dansk mohair.
- Tunika i halvtyk petrol uld
Næste trin må blive at tage en dyb indånding og se om ikke der er en SFO eller andet der kan få glæde af noget af det.
1 kommentar:
Åh ja, hvor man sommetider trænger til en grundig gennemgang af sit lager af diverse kreative materialer... Her trænger bestemt også, men der skal lige være tid... ;-)
Send en kommentar