En af de ufoer, der efterhånden lå tungt i bevistheden er klar til montering. Det drejer sig om et færøsjal i "Navia uno", købt som kit og startet i april 2009. Jeg måtte et helt nummer ned i pind i forhold til opskriftenog prøve mig frem med pindetyper før jeg fandt den bedste løsning (addi-lace), tykke pinde og tyndt garn er ikke min yndlingskombination. Nu mangler der en mindre sammensyning i nakken, lidt hæklet kant øverst og frynser. Jeg overvejer nu at vaske og spænde ud, før jeg sætter frynser på, så de ikke filtrer.
Der er også gang i de spændende sokker, her ses både et nærbillede og sok nr. 1 sammen med den seneste nyerhvervelse, en mønsterholder der kan lukkes sammen og tages med. Jeg havde allerede en i A4-format, hvilket er rart til store diagrammer. Denne er ca. A5 og passer bedre til at have med i tasken.
Også "frøken B" er i fremgang, det varer ikke længe før jeg når bærestykket og der igen skal strikkes bisser. Jeg kommer nok til at lave nogle ekstra striber, da den ikke bliver helt lang nok iflg. opskriften, det kniber med strikkefastheden i højden. Det må komme an på en måltagning på topstykket.
Blues er sat i hvileposition for at kvalificere sig til kategorien "WIP's" i ravelympics. Det betyder at der ikke må strikkes på den fra 12. januar til 12. februar. Jeg satser stærkt på at jeg derefter kan få den færdig under vinter-ol.
Og mens vi er ved ufo'er er alpakka-tørklædet kommet frem af gemmerne og udnævnt til tog-strik. I sidste uge betød det 10-12 cm mere i længden, så der er stadig langt igen (mangler 60 cm). Med flere ture til Viborg i kalenderen de næste uger og formentlig en biltur til Kbh inden for overskuelig fremtid er der håb om større fremgang, nu kan jeg nemlig også huske mønstret igen uden at skulle kigge hele tiden.
8 kommentarer:
Spændende ting du har gang i.Og et meget smukt sjal....God søndag aften..
Har læst andre steder at sjalet bedst strikkes en pind nr. mindre. Måske også af hensyn til størrelsen. Dit ser flot ud. Magnetpladen er et undværeligt redskab, dine sokker ser meget spændende ud.
Det sjal ser rigtig lækkert ud, glæder mig til at se det færdigt :-)
Sådan en mønsterholder må jeg altså også ha´ investeret i!
Hvor er dit sjal blevet flot.
Ja magnet pladen, den er bare så skøn, når man kan lide at strikke noget med mønstre. Min er også i brug hele tiden. Har den i begge størrelser. ;-)
Hej Helle.
Jeg har lagt en lille hilsen til dig på min blog.
Hej Helle
Sikke alt det fine du laver.Der er en Award til dig inde på min blog hvis du har lyst.
Tusind tak Pia og Lotte. Jeg laver et indlæg i weekenden, lige pt gider jeg ikke PC'en når jeg kommer hjem.
Helle, jeg er total vild med dit skønne sjal - det er bare SÅ flot!
Har selv lavet en magnetplade i stor størrelse - men hvor kan man få fingre i en i A5 størrelse? Den vil lige passe i tasken :)
Send en kommentar