Strikkeentusiasten har givet mig en award. Tusind tak for den. Med æren følger at jeg skal fortælle 7 ting om mig selv og give den videre til 7 andre. Det første vil jeg gerne. Til gengæld vil jeg undlade at give den videre, da mange allerede har fået den. Føler nogen sig snydt er det frit for at tage den.
De 7 ting
1. Jeg er egentlig Sjællænder og savner nogle gange København - så er det godt at der ikke er længere derover end der er. Efter nogle dage glæder jeg mig dog også til at komme tilbage.
2. Jeg pendler næste daglig med tog mindst ½ time hver vej - det giver god strikketid.
3. Jeg elsker at holde ferie i de nordiske lande og har lige fravalgt Skals til fordel for en tur til Færøerne.
4. Jeg er ikke meget for havearbejde, vil hellere side i den med en bog eller strikketøj.
5. Jeg elsker is, især fra den lokale ismager.
6. Jeg er primært te-drikker, men elsker caffe-latte.
7. Jeg bruger alt for mange penge på strikkebøger.
søndag den 30. maj 2010
tirsdag den 25. maj 2010
Må jeg præsentere
Her er hun så "miss Beezy" også kaldet "frøken B". billedet er taget lige inden hun blev lagt i vaskemaskinen, udseendet er derfor lidt krøllet. Opskriften er fra "Geilsk" og den er strikket på pinde 3,5 i "geilsk tynd uld" lyseblå og petrol.
Jeg tror det er mig der har holdt på frøken selvdiciplin, ihvertfald holdt det hårdt at blive færdig. Bærestykke og ærmer strikkes i et stykke og som det ses på ærmernes "puf" er der mange pinde. Bedre er det så ikke blevet af at jeg for tiden har let ved at få spændingshovedpine og ondt i armen.
Mens jeg tænker over hvilket langtidsprojekt der nu bør gøres færdigt er jeg så småt startet på et par nye, nemlig kraven til Vivian Høxbro's "masai" som cardigan og ærmerne til en "bluse med kors" i dansk mohair. Sidstnævnte blev startet fordi jeg manglede "mødestrik", altså noget der ikke krævede for mange kik på strikketøj og opskrift. meget passende er ærmer og ryg helt glatstrikkede, mens forstykket har et fint snoningsmønster -og hvad er så mere passende end at få overstået det "kedelige" først.
Jeg tror det er mig der har holdt på frøken selvdiciplin, ihvertfald holdt det hårdt at blive færdig. Bærestykke og ærmer strikkes i et stykke og som det ses på ærmernes "puf" er der mange pinde. Bedre er det så ikke blevet af at jeg for tiden har let ved at få spændingshovedpine og ondt i armen.
en mærkelig blomst
I pinsen var jeg ude at grovluge skvalderkål i haven. De trives fortrindeligt og det forstår man godt når man ser denne "blomst". jeg vil tro at det er en mus der har lavet hul i nødden og så har den ligget lige der, hvor skvalderkålen ville op.
fredag den 14. maj 2010
let at lokke
Til vores strikkekomsammen kom Tine med nogle fine maske-markører, heraf en rækkemarkør. Den er i brug og jeg kan godt bruge flere. Så den lokale hobbyforretning fik også et besøg, hjemme kom der gang i smykketangen og nu har jeg 10 mere, heraf 2 i luksusudgave med små similisten. Næste trin må være at lave maskemarkører - ikke fordi jeg trænger men fordi det kunne være sjovt at prøve.
Siden efteråret er jeg blevet mere opmærksom på at gøre noget mere for mig selv, et af resultaterne er at jeg har meldt mig til et kursus i "strik med stukturer" på Skals håndarbejdsskole i august. Både fordi jeg gerne vil bruge en uge til at fordybe mig i lidt teknik, men også fordi min kære ægtefælle ikke har ønsket at rejse på sommerferie de sidste 3 år. Der kommer ikke noget godt ud af at presse ham med til udlandet og han synes det er alletiders ide jeg har fået.
lørdag den 8. maj 2010
til en kold tid
Abonner på:
Opslag (Atom)