søndag den 28. oktober 2012

Der strikkes ærmer

Jeg strikker ærmer for tiden, både på de helt tynde pinde (3.50) og på nr.7 som jeg egentlig ikke er så vild med. De tykke er til den klasssiske islandske trøje med lynlås. De tynde pinde er en lægger blød sag fra Charlotte Tøndering, Java hedder den. Garnet er fra japanske ITO, henholdsvis sensai (silke og mohair) og Kinu (ren silke). Jeg forestiller mig at den er helt perfekt til min sorte kortærmede hørkjole. I dette tilfælde startede jeg mest på ærmerne fordi det er lettere at strikke rib end mønstret på kroppen. Oven på de sidste ugers begivenheder og tiden op til har jeg valgt at bruge en del af de mentale kræfter på fremtiden i form af nye spændende arbejdsopgaver, hvilket gør behovet for ren terapistrik større.


Terapistrik er min nye udgave af "nr 8" også, det går jævnt fremad og jeg er begyndt indtagninger i livet, det varer dog noget inden der skal strikkes ærmer her, medmindre jeg laver dem sideløbende med selve kjolen. Jeg strikker på firkantede pinde og det virker som om det er mere jævnt end jeg plejer, måske ren indbildning.
Vintertid giver lyst til varme. I lageret lå Rowan Felted Tweed til en lang vest, jeg var ikke langt før jeg konstaterede at den kom jeg nok ikke til at bruge, mønsteret så ikke ud som forventet. Lidt søgning på Ravelry gav resultat, så nu strikker jeg i stedet "Peasy", en fin lille trøje med 3/4-ærmer og lidt mønster. Den strikkes oppefra og ned. Jeg skal snart til ærmerne, der ifølge opskriften strikkes før resten af kroppen. De næste uger byder på en del møder og et 2-dages kursus, samt en togtur Købehavn-retur, mon ikke det rykker lidt.



søndag den 14. oktober 2012

Færdigt Bredbånd

Jeg er blevet færdig med "Bredbånd" og har afleveret til modtageren, undtagelsesvis i uvasket tilstand - efter aftale. Den blev strikket færdig i toget til København og de sidste knappet syet i efter overnatning, billedet er derfor også taget med mobil.


Anledningen til turen kunne jeg godt have undværet, vi skulle aftale min mors begravelse, efter at hun døde pludselig og for os uventet i torsdags. Det bliver meget underligt ikke længere at have tilknytning til min barndomsby, bortset fra en gravsten.
Lidt godt var der dog ved turen, dels at besøge søster, dels at deltage i kulturnatten med mine to, snart ikke så små, nevøer og deres forældre.

De næste par uger bliver der nok ikke strikket så meget, mange praktiske ting trænger sig på.

- Posted using BlogPress from my iPad