søndag den 27. november 2011

kom an vinter

Nu må det gerne blive vinter, ihvertfald hvad angår påklædning - ellers kan det godt vente. Et par vanter er klar, der er tale om en ægte langtids UFO når projektets størrelse tages i betragtning. Siden mine unge dage har jeg stort set fremstillet alle mine vanter selv, svigermor har lavet et par, resten står jeg selv for. Det betyder også at jeg opfatter det som pligtstrik og det keder mig. Disse er nu ellers blevet ganske fine, med blomster og perler.
Fakta: kit fra Permin/navia på vanter med blomster. Strikket i Navia Trio på pinde 3½. Blomsterne er hæklede og perlerne syet på til sidst. De virker dejligt varme.

onsdag den 23. november 2011

Helt hen i skoven

Min "skovtur" blev færdig fredag aften og lignede ikke på nogen måde en succes. At jeg er lille og rund kan jeg ikke rende fra, men det var lidt for meget "rullepølse" da jeg prøvede den. Efter vask og let udstrækning er det bedre og i dag lykkedes det at fange fotografen der kom ind ad døren mens jeg legede med fjernudløseren. Jeg forestiller mig at den mest vil blive brugt med leggings, jeg er jo ikke 20år længere, havde der været garn nok var den blevet lidt længere. Den er dejlig blød efter vask.
fakta:
Skovtur fra Anette Danielsens "strik en stund".
strikket i 1 tråd Isager Højlandsgarn (fra lager! købt til andet projekt der blev trevlet op for lang tid siden), farve "marlin" og 1 tråd lyseblå Isager bomuld.
pind 3,5.
jeg har ændret nederdelen så der er taget 8 masker ud på hver udtagningsomgang  istedet for 4 masker (= husk at læse hvad der står), Udtagningerne er til gengæld stoppet tidligere. Kjolen er strikket 5-6 cm længere end i opskriften.

søndag den 13. november 2011

fremgang

Der sker da lidt på strikkefronten - og det er ikke småting det hele. Lige inden rejsen til Færøerne i slutningen af juni startede jeg på en hvid cardigan der noget tid har været henvist til bunden af kurven, mest fordi pindene er skrøbelige. For et par uger siden var den med til strikkecafe og i denne uge kom den så med i toget og til møde, jeg er spændt på hvornår pinden knækker (addi-bambus nr. 2½ og 3). Resultatet er at der nu er strikket en ryg og det meste af det ene forstykke, med lidt held er den vel færdig inden turen forhåbentlig går til Island næste sommer.

Jeg forventer snart nyt at vise frem, skovturen mangler kun 4-5 cm før den er færdig.


lørdag den 12. november 2011

Lidt men godt


Dette er hvad jeg nåede på kursus i sidste uge, et sæt pulsvarmere, sommerfuglevinger fra Kastaniestrik.


- Posted using BlogPress from my iPad